Gerhard Köhn: Die Bevblkerung der Residenz, Festung und Exulantenstadt Gliückstadt von der Gründung 1616 bis zum Endausbau 1652. Methoden und Möglichkeiten einer historisch-demographischen Untersuchung mit Hilfe der elektronischen Datenverarbeitung. Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins Bd. 65. Karl Wachholtz Verlag, Neumünster, 1974. 206 s.

Blandt Christian IVs mest ambitiøse foretagender var Gliickstadt anlagt ved Elben nedenfor Hamburg 1616. Kun tyve år efter sin grundlæggelse var den blandt de 3-4 største byer i det danske monarki efter København. Den blev anlagt som fæstningsby, men Christian IVs ambition var tillige, at den nye by skulle blive et økonomisk og merkantilt centrum for monarkiets tyske dele, og at den skulle tage konkurrencen op med Hamburg. Endnu i 1630'erne syntes dette ikke ganske utopisk, men monarkiets stigende økonomiske og finansielle vanskeligheder i 1640'erne hindrede en fuldendelse af projektet efter de oprindelige retningslinier. Al videre udbygning opgaves i realiteten 1652, og i de følgende 200 år forblev Gliickstadt en ordinær fæstnings- og garnisonsby.

Hovedemnet for Gerhard Kohns hamburgerdissertation er Gliickstadts befolkningshistorie 1616-52. I sig selv er det jo af betydelig interesse at få belyst, hvilken befolkningsstruktur, der udvikledes i en helt nyanlagt by. Det til grund liggende kildemateriale, skattemandtal, borgerskabsprotokoller, kirkebøger m.v. er meget betydeligt. Det er lykkedes Kohn at samle materiale om henved 5000 personer ofte med henimod et halvt hundrede oplysninger om de enkelte personer. Hele dette kæmpemateriale er kørt ind på EDB, og output'et er samlet i et materialebind, der er tilgængeligt på udvalgte tyske og danske biblioteker og arkiver, bl. a. Det kgl. Bibliotek og Rigsarkivet.

Det er ad denne vej lykkedes Kohn at give nye og bedre underbyggede oplysninger om befolkningens struktur, indbyggernes afstamning, alder, formueforhold m.v. Det må dog siges at være et spørgsmål, om Kohn opnår så forfærdelig mange resultater, som ikke kunne være nået gennem en konsekvent gennemført »konventionel« historisk analyse. Forfatteren ser tilsyneladende primært EDB som et middel til at præcisere resultaterne i en traditionel historisk-statistisk undersøgelse. Det er karakteristisk at han i sin indledende forskningsoversigt knytter an til traditionel tysk byhistorie og ikke til den moderne internationale demografi, hvis sociologisk prægede problemstillinger og metoder med fordel kunne have været anvendt.

At der i øvrigt er tale om et fortrinligt arbejde er en anden sag, og på kreditsiden
skal yderligere skrives en udmærket gennemgang af bebyggelseshistorien i det pågældendetidsrum.

dendetidsrum.Fremkomsten af denne fremstilling burde inspirere danske evt. skandinaviskehistorikere til parallelle undersøgelser med eller uden EDB over andre af ChristianIVs byanlæg, hvor vi hidtil har måttet nøjes med Vilhelm Lorenzens snævre byplanmæssigestudier.