Edward Gillett: A history of Grimsby. Published for the University of Hull, by the Oxford University Press, London 1970. X+ 3285. Gordon Jackson: Hull in the eighteenth century. A study in economic and social history. Published for the University of Hull, by the Oxford University Press, London 1972. XVIII + 474 s.

Byhistoriens indhold og område diskuteredes ivrigt på konferencer i 1950erne og 1960erne i USA og England (jfr. foredrag og diskussionsindlæg publiceret af Philip M. Hauser og Leo F. Schnore 1965, Oscar Handlin og John Burchard 1963 og H. J. Dyos 1968). Det er positivt, at der er plads for mange meninger; til byhistorien ser man dog henført mange emner og områder, der næppe hører med i egentlig forstand, og Charles N. Glaab har da også som en mulig forklaring på den ofte manglende akcept af den byhistoriske disciplin set dens mangelfuldt definerede metode og afgrænsning.

Et godt udtryk for den forskelligartede opfattelse af byhistorien har man i to engelske arbejder fra de senere år, Edward Gilletts om den mindre østengelske havne- og fiskeriby Grimsby (1801 1.500 indbyggere, 1901 75.000) og Gordon Jacksons om den store østengelske havne-, handels- og industriby Hull i 1700-årene (1801 29.500 indbyggere).

Gilletts Grimsby-historie behandler tiden fra byens første fremtræden i kilderne i 800årene til vores tid, idet det 20. århundrede dog uheldigvis blot behandles ganske kort i et »postscript«. Fremstillingen er i det væsentlige kronologisk. Om end den på flere punkter beskæftiger sig med økonomiske og erhvervsmæssige forhold, således omkring byens skibsfart, havnen og dokkerne, så er dens interessefelt væsentlig det politiske; den giver detaljerede udredninger af valgene af byens repræsentanter i parlamentet i London og beskrivelser af valgkandidater og valgte, af den store landspolitiks reflekser i den lille by og af institutioner. Man får vel her i flere henseender interessante indblik i korruptionen i det politiske liv; alligevel savner bogen i væsentlig grad perspektiv. Selv om Gillett har sat sig som mål at skrive Grimsbys historie, savner man behandling af meget væsentlige forhold i byens og bysamfundets historie. Således er befolknings- og erhvervsforhold og de sociale forhold næppe strejfet. Dette forhold afslører også det afsluttende stikordsregister

Jacksons Hull-historie beskæftiger sig med 1700-årene og koncentrerer sig som undertitlen også viser om de økonomiske og sociale forhold. En kort indledning opridser linjerne i byens økonomiske udvikling og betydning indtil år 1700 og placerer bogens område, 1700-årene, i den større sammenhæng: i 1700 var Hull en übetydelig by, og den stod sin fortid nærmere end sin fremtid; i 1800 var byen den tredjevigtigste havn i Storbritannien, den havde sammen med Liverpool det industrielt mest udviklede opland i verden, og man ser tydeligt de økonomiske træk, som jernbanerne og dampskibene blot skulle understrege, idet 1800-årene alene skulle føje fisk og kul til. Bogen beskæftiger sig således med en vigtig periode i byens historie.

Vigtig er i denne sammenhæng forståelsen af betydningen af forholdet mellem byen og oplandet, et forhold, der ofte forsømmes i byforskningen. Et kapitel om byens opland analyserer dette forhold og understreger, at de store engelske handelscentre alle var kombinerede flodbyer og søhavne; for Hull var oplandets vandveje lige så vigtige som skibsruterne over havet. Hull stod som mellemled mellem det nordlige England og det nordlige Europa; byens udvikling betingedes af oplandets udvikling; byen havde varer at eksportere fra oplandet og importerede i væsentlig grad råvarer, og en hastig udvikling fulgte i anden halvdel af 1700-årene med den industrielle revolution, der vel havde en baggrund i den teknologiske udvikling, men i endnu højere grad betingedes af en kombination af industrielle og kommercielle fremskridt.

Denne udvikling skildres i bogens hovedafsnit om erhvervslivets forskellige grene, udenrigshandel og kysthandel, skibsfart, hvalfangst og industri, og i afsluttende kapitler om bankvæsen og finansiering, havnebyggeri, det sociale liv og det lokale styre. Der lægges særlig vægt på udenrigshandelen, hvor det rige materiale i de engelske portbooks udnyttes, og på det sociale liv, hvor der gives træk af livet for rige og fattige, af de religiøse forhold og af parlamentspolitik og korruption.

Som dokumentation for og yderligere belysning af de skildrede økonomiske og sociale
forhold tjener en længere række tabeller, heraf en del i 39 tillæg.

Den afsluttende bibliografi over utrykte og trykte kilder, for førstnævntes vedkommende
med korte kommentarer, vil være nyttig for den, der ønsker at beskæftige sig med
økonomiske og sociale forhold i engelske byer i perioden. p.