Bibliographie zur Alteuropäischen Religionsgeschichte. 1954—1964. Bearbeitet von Peter Buchholz. Walter de Gruyter & Co., Berlin, 1967. XXXIII+ 229 s. 4°. DM 45. (Lw.). (- Arbeiten zur Fruhmittelalterforschung, herausgegeben von Karl Hauck, 2. Band.). Bibliographie zur Alteuropaischen Religionsgeschichte. 2. Band. 1965-1969. Bearbeitet von Jürgen Ahrendts. Walter de Gruyter, Berlin/New York, 1974. XXVI + 591 s. 4°. DM 148. (Lw.). (-Arbeiten zur Frühmittelalterforschung, herausgegeben von Karl Hauck. 5. Band).

Første bind af denne religionshistoriske bibliografi blev ikke ved udgivelsen omtalt i Historisk Tidsskrift, formodentlig fordi den skønnedes at være lidt for speciel til at have almen historisk interesse. For religionshistorikere har den vist sig som et nyttigt redskab, og den blev da også internationalt helt overvejende modtaget med positive anmeldelser, hvoraf flere dog udtrykte ønske om udvidelser på forskellige punkter. Bibliografiens 2. bind opfylder i betydelig udstrækning disse ønsker om inddragelse af flere underområder, så meget at den nu uden tvivl må kunne være til nytte for mange andre historikere end den særgruppe, den selvfølgelig stadig specielt henvender sig til.

Bibliografiens afgrænsning antydes nærmere i undertitlen, der i l.bind lyder: »Literatur zu den antiken Rand- und Nachfolgekulturen im aussermediterranen Europa unter besonderer Beriicksichtigung der nichtchristlichen Religionen«, mens den i 2. bind har fået formuleringen: »Eine interdisziplinåre Auswahl von Literatur zu den Rand- und Nachfolgekulturen der Antike in Europa unter besonderer Berucksichtigung der nichtchristlichen Religionen«. En fornemmelse af, hvad bibliografien medtager, og hvad den ikke jnedtager, fås dog måske bedst gennem en redegørelse for dens baggrund og for det tomrum den tilsigter at udfylde. Visse kulturer var i forvejen godt dækket af bibliografier, der også kunne betragtes som tilfredsstillende til religionshistoriske formål, og derfor er Hellas, Rom og Byzanz som helhed ikke medtaget. Men for resten af Europa i den før-kristne tid så det anderledes ud. Religionshistorikeren må hente sit materiale fra områder der traditionelt er udsplittet på mange faglige særdiscipliner, hvoraf en del, ligeledes traditionelt, kan være helt fremmede for hinandens udøvere. Dette afspejler sig ikke blot i tidsskrifters, men også i bibliografiers emneafgrænsning, med den følge at allerede udgiveren af BAR.s 1. bind foruden ca. 250 tidsskrifter og ca. 100 festskrifter har måttet gennemgå ca. 140 eksisterende bibliografier for at uddrage de formodningsvis relevante titler.

Det er dette interdisciplinære udvalg af titler, der sandsynliggør at en videre kreds af historikere kan have udbytte af i givet fald at benytte sig af det nye bibliografiske hjælpemiddel, som i virkeligheden dækker et bredt kulturhistorisk spektrum. I særlig grad har det gyldighed for 2. bind, der er dobbelt så fyldigt som 1. bind, tiltrods for at det kun dækker halvt så lang en udgivelsesperiode, fem år imod 1. binds ti år. Udvidelserne skyldes hovedsagelig ændringer i kriterierne for, hvad der har skullet medtages. Sydfrankrig og den iberiske halvø er med i 1. bind tiltrods for bindets undertitel, men i 2. bind er nødglosen »aussermediterran« helt strøget, og det medtager yderligere bl. a. Gallia cisalpina, og Norditalien i folkevandringstiden, Sardinien, Korsika, de egne der nu er jugoslaviske, og den byzantinske indflydelse mod nord og nordøst. I modsætning til 1. bind medtager 2. bind også litteratur på ungarsk, rumænsk og de slaviske sprog, med tilføjet oversættelse af titlen. Endvidere er rammerne for medtagelse af arkæologisk materiale blevet væsentlig udvidet. Endnu et større sæt af udvidelser skyldes opfyldelsen af mange ønsker om, at recensioner skulle medtages.

Af tekniske forbedringer i 2. bind skal fremhæves, at de anvendte forkortelser er bragt bedre i overensstemmelse med anerkendt international sædvane, men især at 1. binds summariske sagregister på 6 sider, i 2. bind er blevet til et velkomment udførligt sagregister på 64 sider der meget stærkt forøger bibliografiens anvendelighed som opslagsværk.