Friedrich Forstmeier/Hans-Erich Volkmann (udg.): »Wirtschaft und Rüstung am Vorabend des Zweiten Weltkrieges«, herausgegeben für das Militärgeschichtliche Forschungsamt, Droste Verlag, Düsseldorf, 1975. 415 s. DM 28.

I foråret 1974 foranstaltede det Militårgeschichtliche Forschungsamt, Freiburg, et seminar, der havde forholdet mellem økonomi og oprustning i perioden op til krigsudbruddet 1939 som emne. Dette er et emne, der ikke har nydt den store interesse inden for den vestlige forskning om den militære forhistorie til 11. Verdenskrig, idet den først og fremmest har interesseret sig for rustningstekniske og rustningspolitiske problemer; derimod har den østtyske forskning arbejdet meget med at vise oprustningens samfundsøkonomiske funktion.

En række forskere fra flere forskellige lande fremlagde på seminaret referater om økonomiog oprustning i et internationalt perspektiv, dog således at seminaret indholdsmæssigtisær var centreret omkring forskellige aspekter ved den tyske oprustning og oprustningensøkonomiske rolle og betydning i det fascistiske Tyskland. Således formuleret kom disse forskere ud fra vidt forskellige teoretiske og metodiske udgangspunkter til at behandleen problematik, der må siges at være ret væsentlig osse med henblik på forståelsenaf den tyske fascisme: spørgsmålet om den tyske oprustning blev ikke kun anskuet

som et udelukkende militært eller militærøkonomisk problem; det blev behandlet som el
spørgsmål, der var centralt for og i den tyske økonomi bl. a. for at komme ud af 1930'rnes
økonomiske krise.

Forstmeier og Volkmann har i det foreliggende bind samlet de referater, der biev behandlet på seminaret. I disse referater undersøges en række enkeltspørgsmål i forbindelse med oprustningen og der formidles mange oplysende empiriske data. Spørgsmålet om brugen af disse data er emnet for Eike Hennigs afsluttende referat: »Industrie, Aufriistung und Kriegsvorbereitung im deutschen Faschismus. Anmerkungen zum Stand der neueren Faschismusdiskussion« (s. 388-415).¹ Han siger bl. a.: »Unter diesem Aspekt (d.v.s. koble teori og empiri for at rekonstruere hvad Karl Marx har kaldt »verståndliche Abstraktion«) erscheint es im Rahmen einer Tagung iiber die Interdependenz von Wirtschaft und Riistung zwischen 1933 und 1939 notwendig, empirische Bestandsaufnahmen aus der Perspektive faschismus-theoretischer Fragestellungen zu machen, um sich so dem Ziel einer Erkenntnis des inneren Zusammenhanges der vereinzelten empirischen Daten zu nåhern« (s. 388). I en meget kritisk gennemgang af forskningen omkring sammenhængen mellem den tyske økonomi og oprustningen har Eike Hennig selv forsøgt at anskue spørgsmålet ud fra en sådan større sammenhæng og dermed antydet oprustningens funktion for den tyske økonomi i 1930'rne.

Ved på denne måde at problematisere de empiriske data omkring den tyske oprustning og brugen af disse data skiller Hennigs referat sig osse m.h.t. relevans ud fra de øvrige referater, der behandler mere begrænsede problemstillinger angående Tyskland og andre landes oprustning. Blandt disse referater kan nævnes Karl-Heinz Ludwig: »Strukturmerkmale nationalsozialistischer Aufriistung bis 1935« (s. 39-64), Timothy W. Mason: »Innere Krise und Angriffskrieg 1938/39« (s. 158-188) og navnlig Dietmar Petzina: »Vierjahresplan und Rustungspolitik« (s. 65-80). I andre referater behandles problemer omkring England, Italien, Japan og nogle østeuropæiske staters oprustning.

Det er væsentligt, at der med denne bog er lagt op til en sammenhæng mellem økonomi og oprustning og dermed osse til en erkendelse af oprustningens økonomiske funktion f. eks. som vej til at komme ud af 1930'rnes økonomiske krise. Den tyske oprustning f. eks. var ikke kun forudsætning for det fascistiske systems ekspansive hensigter; den tjente osse i høj grad den tyske storindustris interesser. Dermed er det osse klart, hvorfor den tyske storindustri gik ind for etableringen af det fascistiske system i 1933: den oprustning, som NSDAP havde som mål, kunne tjene den tyske kapitals kortsigtede interesser.

---

1 Eike Hennigs referat er ikke gengivet i sin helhed i bogen. Deter i sin helhed aftrykt i Gesellschajt. Beitråge zur Marxschen Theorie 5, 1975, s. 68-148.