Povl Eller: Salvingerne på Frederiksborg. Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, 1976. 64 s. ill. Kr. 25.

Af Danmarks enevældige konger fra Christian V i 1670 til Christian VIII i 1840 er seks af de syv kronet og salvet i Frederiksborg slotskirke. Undtagelsen er Christian VII, der blev salvet i Christiansborg slotskirke. Denne højtidelige ceremoni har følgelig givet Frederiksborg en ganske særlig placering blandt danske slotte. At give en historisk redegørelse for denne statsakt og religiøse indvielse må siges at være en naturlig opgave for den nye slotsherre, dr. Povl Eller. At redegørelsen derefter er bragt i trykken i stilfuldt udstyr som en hyldest til forgængeren, Jørgen Paulsen, tjener alle parter, den hædrede, museet og forfatteren til ære. Undtagen for den sidste salving foreligger der trykte og med kobberstik prydede »salvingsakter«, der gør rede for de ceremonier, der fandt sted, og for de taler, der blev holdt. Eller har kunnet supplere med interessante oplysninger fortrinsvis hentet fra overhofmarskallatets papirer i Rigsarkivet; men nok så vigtigt er, at han har kunnet fremlægge et rigt materiale i billeder, hvoraf mange er gengivet i farver. Med enevælden forsvandt den store ceremoni, som dog havde rødder tilbage i dansk historie til 1170, og slottet, den ydre ramme om akten, var skæbnen også ude efter. Lykkeligvis står dog både slot og kirkerum stadig, omend ikke urørte. At salvingerne har levendegjort suveræniteten, bevirkede, at Frederiksborg blev et nationalhistorisk monument. Eller er klar over, at ordet er lidt uhåndterligt, men understreger, at dets indføjelse i museets navn kommer til at pege på en sammenhæng i slottets historie. Det virker nok lidt overraskende, at den store ceremoni, som viste vigtigheden af fællesskabet i staten, har sin naturlige fortsættelse i museets gerning; men den som engang har haft lod og del heri, vil ikke protestere.