Lars Herlitz: Jordegendom och ränta. Omfordelningen av jordbrukets merprodukt i Skaraborgs län under frihetstiden. Akademisk avhandling. Goteborg, 1974. 387 s. Sv.kr. 45-. Samme: Fysiokratismen i svensk tappning 1767-1770. Goteborg, 1974. 201 s. Sv.kr. 30-.

De to bind fortjener übetinget, at også danske læseres opmærksomhed bliver henvendt på disse undersøgelser, der er publiceret som henholdsvis nr. 31 og 35 i Meddelanden från Ekonomisk-historiska institutionen vid Goteborgs universitet. Disputatsen er et forsøg på at indkredse et omfattende problemkompleks, belyse en række forskellige typer på afkastningaf jord og fremlægge eksempel på forholdene indenfor et enkelt geografisk område,Skaraborgs len. Som det meget store antal tabeller, kort m. v. viser, vedrører fremstillingenogså på mange punkter en udvikling, der ligger forud for eller følger efter frihedstiden1720-70, men dog overvejende i 1700-tallet. Dr. Herlitz søger at bestemme ejernes udbytte af det meste adelsgods i 1700-tallets begyndelse, og i forbindelse med et formue-beskatningseksperiment 1713-16 undersøges ikke blot selve vurderingerne, men også vurderingsmetoderne; kapitel IV giver en sammenfatning. I kap. V belyses gårddelinger(hemmansklyvning) i 1700-tallet, udviklingen i de forskellige områder og på såvel krongods som adelens besiddelser. Herlitz kommer til det resultat, at antallet af gårdbrug i ca. 34 a^ Skaraborgs len kun blev forøget ganske lidt i perioden 1748-1813, 3 %, i de skovbygdsprægede områder dog langt mere, men for lenet som helhed ikke over 7 %, mens Nils Wohlin beregnede det trcdobbelte. Udviklingen på de jorder, som bøndernehavde i brug, var givetvis af særlig betydning, og den forløb anderledes på selvejer - og krongods end på adelsgods, hvor tendensen til gårddeling var svagere og hvor efter 1778 forholdsvis flere fæstegårde blev lagt ind under hovedgårde. Et enkelt fogderi (Låcko) indtog en særstilling med mindre tilvækst og senere større nedgang. En kontrast

frembød de østlige skovbygder i Kåkinds og Vartofta herreder, hvor tendensen også mod slutningen af 1700-tallet var ekspansiv. Kap. VI belyser den årlige udsæds størrelse o. 1760, ligeledes ud fra kendskab til de stedlige forhold og jordbundsforskelligheder. Derefterundersøges i kap. VII-VIII dels forandringerne m.h.t. skattebyrde, dels prisudviklingenpå de forskellige besiddelsesgruppers jorder.

Danske læsere må det navnlig tilrådes at stifte bekendtskab med oversigten i kap. IX, »Slutsatser«. Her fremhæves klart, at hensigten har været at påvise ændringerne i jordfordelingen i frihedstiden og derefter »den bårande relationen i denna omfordelning: forhållandet mellan skattehemmanens priser och deras rånta eller skatt«. Det fører over til problemer vedrørende jordpriser, arbejdskraft, produktion og omsætning. Forbindelsen mellem jordpriscr og gårddeling behandles derefter, og sidste afsnit indeholder en principiel diskussion om årsagsfaktorer og opfattelsen af disse. I Sverige har Rolf Adamssons anmeldelse i Svenskt historisk tidskrift ført til modbemærkninger fra forfatterens side. Adamsson må hævde, at påvisningen af utvivlsomme fejl i det billede, Eli Heckscher har givet af forholdene, ikke nødvendigvis medfører, at Herlitz' egne beregninger er fuldt overbevisende. Gensidige indrømmelser antyder, at problemerne ikke er lethåndterlige. Adamsson understreger imidlertid, at når Herlitz går over fra en teoretisk diskussion til en empirisk beregning kan dette ske på forskellige måder, som åbent bør diskuteres, før man vælger den mest velegnede. Som et væsentligt synspunkt anfører han, at ejendomspriserne kun kan anvendes som målestok for et økonomisk overskud gennem et længere tidsrum, hvis jordkøbere gennem hele perioden ventede omtrent samme afkastning. Dette vilkår finder Herlitz opfyldt ved sammenligning mellem to ikke-inflationsprægede perioder, nemlig begyndelsen af 1730rne og tilsvarende 1770erne, mens Adamssons alternativ er mere langsigtet, ud fra den formodning, at en mellemliggende inflationsperiode måtte have medført, at den forventede afkastning også i 1770erne lå under, hvad 1730rne kunne opvise.

Værket om fysiokratismen i Sverige omhandler for det første forudsætningerne for overførelsen af fysiokratiske ideer, dernæst godsejernes forhold; der spørges om disses nettoprodukt og hvorledes det fysiokratiske skatteprogram måtte virke på svensk grund. Den oversatte og den hjemlige svenske litteratur refereres og diskuteres, de forskellige erhvervsforhold belyses. Undersøgelsen er meget detaljeret, et kort referat synes utilstrækkeligt.Det må da være nok at fremhæve den dybtborende vurdering af den eneste betydeligesvenske fysiokrat, hattepolitikeren G. F. Scheffer, en mand, der bestræbte sig for at overføre fysiokratismens økonomiske ideer til Sverige under de givne politiske forudsætninger.I den svenske diskussion trådte de pengepolitiske spørgsmål klart i forgrunden. Der var en afgørende forbindelse mellem befolkningens og jordbrugets udvikling. Meget vigtigt var det således, at forøgelsen af arbejdskraft, landbrugsareal og -produktion ikke medførte nogen forøgelse af grundskattebyrden per mantal. I Scheffers version af fysiokratismener der tale om en fiskal fysiokratisme, hvor beskatningen af nettoproduktet bliveren omskrivning af kravet om højere grundskatter. Scheffers udgangspunkt var ikke den »ægte« fysiokratiske opfattelse: at jordbrugsproduktionen blev ødelagt af merkantilsystemetog jordbrugerne forarmede, men ganske det modsatte: at de svenske bønder blev begunstiget på kronens og godsejernes bekostning. Uanset kamerale distinktioner gik det reelle problem ud på at drage grænsen mellem, hvad der var disponibelt for beskatning og hvad der ikke var det. For Scheffer gjaldt det om at bestemme beskatnings-objektet »jordens rene indkomst«; gode priser på jordbrugsprodukter var ikke det væsentlige. Udenrigshandelen kunne Scheffer i modsætning til fysiokraterne opfatte som produktiv, indbringende på andre landes bekostning. Men hans opfattelse var fremfor alt en reaktionmod frihedstidens sociale udviklingstendenser: »De svenska bonderna . . . kunde av

ekonomiska, sociala och politiska skål omojligen identifieras med fysiokraternas produktivaklass«.

Begge bind har fyldige kilde- og litteraturoversigter, disputatsen tillige engelsk resumé.