Historisk Tidsskrift, Bind 13. række, 4 (1977) 1

Olle Lundsjö: Fattigdomen på den svenska landsbygden under 1800-talet, Stockholm, 1975. 208 s.

Anders V. Kaare Frederiksen

Side 318

Olle Lundsjos bog er bind nr. 1 udgivet af Ekonomisk-historiska institutionen ved Stockholms Universitet og er blevet til inden for rammerne af forskningsprojektet om det svenske agrarsamfunds strukturforandringer og tilpasning til befolkningsforøgelsen i det 18. og 19. århundrede. Fattigdommen anskues i bogen fra lens- ned til sogneniveau, medens en egentlig analyse på individniveau varetages af andre inden for projektet.

Som baggrund for studiet skitseres befolkningsudviklingen i Sverige, specielt den demografiske transition, og de teorier om samspillet mellem befolkningsforøgelse og velstand, som er fremført af bl. a. Malthus, Keynes, Hicks, Kuznets og Ester Boserup. I kapitel 2 diskuteres definitioner på fattigdom. Mange forskere mener her, at eksistensminimum er det naturlige udgangspunkt for en sådan definition, men hertil er rent forskningsmæssigt knyttet adskillige problemer m.h.t. levnedsmiddelforsyningens omfang og kvalitet. Ingen af de diskuterede metoder synes i tilstrækkelig grad at kunne indkredse de personer, hvis levestandard var på et minimum og forfatteren vælger derfor en helt ny definition: Fattige er de voksne personer, der ikke er i stand til at betale skat.

Blandt de forskellige skattematerialer vælges »kurhusavgiften«, som i 1818 (m.h.p. bekæmpelseaf
veneriske sygdomme) pålagdes alle voksne personer, der var skrevet i mandtal.Den,

Side 319

tal.Den,der kun betalte en enkelt skat, betalte nemlig altid »kurhusavgift«. Det er dereftermuligt at inddele de fattige i 2 grupper: De, der var så ringe stillede, at de alleredeved skatteansættelsen blev fritaget for skat, og de, der blev skatteansatte, men ikke kunne svare de krævede beløb.

I bogens største kapitel analyseres fattigdommens og næringsmiddelforsyningens ndringer, i perioden 1825-35. Af de demografiske komponenter inddrages kun fødsels- og dødstal, de lige så vigtige vielses- og vandringstal udelades; trods det er kapitlet en spændende gennemgang af konjunkturforhold og en beregning af »fattigkvoter« - d.v.s. den andel af befolkningen over 18 år, som falder ind under forfatterens definition på fattige - som viser interessante forskelle mellem de enkelte len med Stockholms len som det bedst stillede. Som et forsøg korrelleres høstresultater og priser, hvorefter der opstilles en model, som inkluderer fattigdomskvoter og høstudbytte og priser på havre og rug for såvel det pågældende år som de nærmest foregående. Gennem en trinvis multipel regression forsøges afhængigheden afklaret, men rimeligvis p.g.a. multikollinearitet kan selv efter en korrektion kun 68 % af fattigdommens ændringer forklares af de valgte variable.

På grund af modellens fiasko analyseres fattigdommen efter 1860 på traditionel vis ud fra den valgte definition, dog må en forklaring på de meget forskellige fattigkvoter fra landsdel til landsdel henvises til senere studier. Udviklingen kan med forbehold for det spinkle materiale sammenfattes i, at efter alt at dømme faldt antallet af fattige i Sverige med 0,1-0,3 % årligt og landet kan dermed siges at have tilpasset sig de vanskeligheder, en stærkt stigende befolkning skabte.

Bogen er absolut værdifuld på grund af de indledende kapitlers teoretiske diskussion og interessant gennem forsøget på en modelforklaring. Anmelderen hælder dog til den anskuelse, at resten af bogen hviler på et tyndt grundlag. Om kurhusafgiften oplyses nemlig s. 45, at »Varje kurhusdirektion ågde rått att inom vissa grånser beståmme avgiftens storlek« og at »Beloppet kunde dock våxla mellan olika år och mellan olika kurhusdistrikt«. Disse oplysninger ses ikke at være anvendt, forfatteren har alene beskæftiget sig med den udskrevne skat og dens inddrivelse. Med det perspektiv om forskellig udskrivningspraksis, der i ovennævnte citater åbnes mulighed for, kan en regional sammenligning med forfatterens begrebsapparat ikke tillægges betydning uden en nærmere forklaring. Ligeledes får det stå hen i det uvisse, om de faldende fattigdomskvoter er et resultat af stigende velstand eller om det blot er et udtryk for kurhusafgiftens relativt dalende betydning. Måtte de senere studier give en forklaring herpå.