Alfred Sohn-Rethel: Økonomi og klassekamp i den tyske fascisme. Historievidenskabs skriftrække nr. I, GMT, 1975.

Denne bog indeholder en del tekster, som Alfred Sohn-P.ethel skrev i årene 1937-41. da han var emigreret til England. Det mest interessante ved disse tekster er, at de fremtræder som en »insiders« beretning om forholdet mellem kapitalen og den fascistiske stat. Sohn-Rethel var nemlig tilknyttet storkapitalistiske kredse i Tyskland og medarbejder ved »Deutsche Fuhrerbriefe«, et økonomisk-politisk tidsskrift for de førende tyske industri- og finanskredse.

Hvad angår bogens fascismeteoretiske relevans, er den af mindre betydning. Sohnßethels teser om interessedifferencen imellem de - på grund af verdenskrisen - ukonkurrencedygtige kapitaler og de meget konkurrencedygtige, hvilke, ifølge hans mening, til forskel fra de førstnævnte ikke var nødsagne til at søge tilflugt i den fascistiske stats autarki- og oprustningspolitik, er mildest talt tvivlsom. Det samme gælder tesen om, at det fascistiske herskab bevirkede et (historisk enestående) tilbagefald fra relativ til absolut produktion af merværdien. Det er sikkert rigtigt, at det fascistiske herskab ved hjælp af en forlængelse af arbejdstiden og fastfrysningen af lønniveauet bevirkede en forøgelse af merværdiproduktionen, men dette kan ikke hævdes at have været ensbetydende med, at der ikke længere eksisterede relativ produktion af merværdi.

Som før antydet er det derfor næppe dens teoretiske substrat, der gør denne bog interessant,
men derimod dens kildeværdi.