Martin Wolfe: The Fiscal System of Renaissance France. Yale Series in Economic History, Yale Press, New Haven and London, 1972. 385 s. $ 17.50.

I bogens forord takker forfatteren sin kone med følgende ord: »This book is dedicated to my wife Dorothy, who, I hope, will remember the fun and the scholarly satisfactions it involved.« Man må håbe, at Dorothy har fundet det franske skattesystem lige så ustyrligt morsomt. Men også for folk, der foretrækker en mindre speciel form for humor, er der meget at hente i denne bog, som er indrettet på den måde, at de sidste 100 sider består af en række appendiks med overskriften »The Chief Elements of the Tax Machine«, hvor der gives en oversigt over skattesystemets almindelige indretning - en sag der i sig selv er så indviklet, at den har givet de fleste, som har skrevet om emnet, fuldt op at gøre - mens selve fremstillingen tager sigte på at behandle det fiskale system og indtægterne af det i sammenhæng med sider af det franske samfunds udvikling fra middelalderen til det 17. århundredes begyndelse.

Ved således at studere ændringerne i hele skattesystemets kompleks af institutioner over en længere periode bliver forfatteren i stand til at vurdere holdbarheden af tidligere forklaringer, som overvejende har været baseret på undersøgelser af detaljer eller i hvert fald mere begrænsede udsnit af det omfattende emne. Bogen indeholder således en del revision af tidligere forskning - f. eks. vedrørende skatteindtægternes størrelse under religionskrigene - og derudover er det også lykkedes forfatteren at påvise sammenhænge, som man ikke har hørt om før. Mig bekendt er det således ikke tidligere påvist, at skattesystemets indretning blev en medvirkende årsag til religionskrigenes forlængelse.

I bogens afsluttende kapitel, der har den beskedne overskrift »Conclusions and Conjectures«,forsøger

jectures«,forsøgerforfatteren sig med nogle mere teoretiske overvejelser. Han gør den meget rigtige bemærkning, at stillingtagen til sammenhængen mellem »absolutisme«, skatteindtægternes høje niveau og den fiskale administrations indretning i sidste ende må ske på grundlag af den enkeltes egen historiefilosofi. Hvad forfatterens egne synspunkter i den retning angår må man sige, at de forekommer noget uafklarede. På den ene side hævder han med stærkt polemisk sigte (s. 247), at socioøkonomiske faktorer er overfladefænomener,mens »the solid and abiding political realities beneath« — og dermed menes i denne sammenhæng ønsket om og bestræbelserne på at centralisere og effektiviserestatsadministrationen - er de vigtigste årsager til det fiskale systems indretning og stabilitet, mens han på den anden side tidligere i bogen (s. 242) har fastslået, at »for the most part, the hight level and continued rise of his [kongens] revenues was a funktionof France's growth in population and the more or less steady developement of her economy«. Det lykkes ham ikke at få formuleret en samlet forklaring, der både tager hensyntil, at »the solid and abiding socioeconomic realities« - for at benytte en omskrivning af forfatterens formulering - var grundlaget for, at der overhovedet kunne opbygges et fiskalt apparat og bestemmende for, hvor meget der kunne komme ud af det, og at centraliseringenog »absolutismen« bl. a. var midlerne til at få så meget som muligt ud af det.

Men det skal fremhæves som et af bogens fortrin, at den overhovedet lægger op til en stillingtagen til sådanne overordnede synspunkter. Den leverer selv et betydeligt materiale, som kan indgå i grundlaget for mere vidtgående overvejelser om den feudale stats karakter i den omhandlede periode.