Wilhelm Stormer: Früher Adel. Studien zur politischen Führungsschicht im fränkischdeutschen Reich vom 8. bis 11. Jahrhundert, Teil I—II. Monographien zur Geschichte des Mittelalters, 6:1- Anton Hiersemann, Stuttgart, 1973. 572 s.

Det 19. århundredes rets- og forfatningshistorikere måtte ud fra hele deres liberale tankegangtolke de gamle germanske samfund såvel som den ældre middelalders som demokratiskebondesamfund. Adelens rolle som afgørende politisk magtfaktor blev rent ud benægtet.Anderledes idag: har den klassiske lære vel fortsat sine repræsentanter, så har dog det synspunkt generelt vundet mere og mere frem, at den middelalderlige verden frem for alt var en aristokratisk verden. De sidste årtiers værdifulde arbejder indenfor adels- og samfundshistorien tillader endnu ikke en samlet fremstilling af den ældre eller højmiddelalderlige adelsverden, men den foreliggende undersøgelse giver nye og vigtige bidrag til vor forståelse af de førende sociale og politiske lag i det frankisk-tyske rige fra 8. til 11. århundrede. Med udgangspunkt i det usædvanligt rige kildemateriale fra det gamle bayerske stammeområde har forfatteren behandlet en lang række enkeltproblemer og bl.a. kunnet fastslå, at der allerede i 8. århundrede kan tales om en udadtil lukket adelsstand. Dens besiddelser havde karakter af strøgods, spredt over store områder og først fra 11. århundrede kan iagttages en tendens til stærkere godsarrondering. Navngivningefter herresæde anvendte de gamle, fornemme slægter i Bayern først sent - de var uden videre bekendt; det er de mindre kendte adelsfamilier, der først tager navn efter deres herresæde. Kærnen i det adelige gods var »curtis« med »Salland«, og ligesom Karl Bosl har kunnet fastslå for Franken, kan Stormer for Bayern påvise, at mansus sjældent

optræder i forbindelse med adelens besiddelser, men oprindeligt i princippet var knyttet
til kongens og hertugens gods med dets »konigsfreie« militærkolonist-befolkning.

Med Stormers arbejde er vor indsigt i det ældre og højmiddelalderlige samfund vundet ganske betydeligt frem. Det er undersøgelser som Stormers for Bayern, Kari Bosls for Franken eller Franz Irsiglers merovingiske adelsstudier, der baner vejen frem mod en dybere og rigtigere forståelse af adelens og kongens rolle i disse århundreder. Nægtes skal det dog ikke, at det helt afgørende spørgsmål: samspillet mellem adels- og kongemagt fortsat ikke har fundet en fyldestgørende løsning. De Otto Brunner-Walter Schlesinger'ske teser, der lader adelens herredømme udspringe af »Hausherrschaft«, er også hos Stormer det faste holdepunkt, teser, som det efter Karl Kroeschells kritik i »Haus und Herrschaft im friihen deutschen Mittelalter« (1968) i hvert fald for ældre middelalder er helt afgørende vigtigt at tage op til fornyet debat.