Historisk Tidsskrift, Bind 13. række, 4 (1977) 1

Nyköpings stadshistoria. Utg. av Nykopings kommuns stadshistoriekommitté under redaktion av Stellan Dahlgren. I—II, Nykoping, 1973. XV + 966 s. (incl. registre).

Helge Gamrath

Side 262

Byhistorisk forskning i Sverige har forlængst markeret sig som toneangivende i Skandinavien. Siden 1919 har man haft stadshistoriska institutionen som koordinerende faktor, og fornylig er der blevet etableret en forskergruppe under ledelse af Ingrid Hammerstrom, der har taget emnet jåmforande stadshistoria op i projektform (jfr. SHT 4, 1975, s. 472 ff.). Endelig har en lang række by monografier set dagens lys i de senere år.

Til disse sidstnævnte slutter sig den næsten 1000 sider store Nykopings historia. Trods titlen skal man ikke vente sig en komplet eller sammenhængende fremstilling af byens historie. Fra starten i begyndelsen af 1960'erne er planlægningen og udarbejdelsen af det store værk foregået i nært samarbejde mellem den af Nykoping nedsatte byhistoriekommitté og historiska institutionen i Uppsala. Nykoping kommunes ønske med et sådant arrangement har naturligvis været at sikre sig et højt fagligt niveau. Fem yngre historikere påtog sig hver at udarbejde en større selvstændig undersøgelse af et udvalgt emne eller tema fra byens historie, men fik samtidig mulighed for at anvende deres respektive afhandlinger til egen meritering, hvilket resulterede i en licentiatafhandling og fire disputatser.

Nykoping, der ligger ved Østersøen ca. 100 km syd for Stockholm, har aldrig været nogen stor by, og man kan heller ikke hævde, at byen på påfaldende måde har markeret sig i Sveriges historie. Alene eksistensen af det kgl. slot Nykopingshus, især da dette var hertug Karl af Sodermanlands »residens« 1568-1592, synes at have hævet byen ud af den rent lokale sammenhæng. Christer Ohman, der i afhandling nr. 2 behandler denne epoke med hovedvægten på sociale og økonomiske forhold, påviser, at hofholdningen på slottet i betydelig grad stimulerede byens økonomi og betingede fremvæksten af en ny borgerlig overklasse af udenlandske og svenske købmænd og storhandlende. Det synes også, som om adelen har taget del i dette handelsopsving, der desuden finder sin forklaring i den ekspansive svenske Østersøpolitiks behov.

Byens historie før 1568 er overskueligt udredt af Lars Karlen, der behandler tilblivelsenog det politiske og økonomiske liv i middelalderen og ældre Vasatid. Christer Ohmans fremstilling standser 1622, og næste afhandling af Ann-Marie Petersson behandler alene 1700-tallets Nykoping med særligt henblik på den kommunalpolitiske udvikling. Dette tema fortsættes af Uno Westerlund, der i en afhandling med titlen: Borgarsamhallcts

Side 263

upplosning och sjålvstyrelsens utveckling 1810-1880, viser forspillet til og konsekvenserne af kommunalreformen af 1862. Det moderne klassesamfunds fremvækst i Nykoping med særligt henblik på de folkelige bevægelser (især frikirke-, afholds- og arbejderbevægelserne)i tiden 1880-1915 behandles endelig af Sven Hedenskog.

Så langt så godt. Det var oprindelig meningen, at de 5 stærkt specialiserede og forskelligt anlagte afhandlinger som modvægt skulle have haft et redaktionelt indslag, der skulle have sammenfattet befolkningsudviklingen og forandringerne i den sociale struktur m.v. samt have ført fremstillingen helt op til nutiden. Men det forhindrede et uforudset redaktørskifte, og den i sidste øjeblik tiltrådte redaktør Stellan Dahlgren indskrænkede sig klogeligt til et kortfattet Återblick, hvor han kort, men overskueligt diskuterer tre væsentlige problemer, som alle fem afhandlinger på forskellig måde har berørt: befolkningsforholdene i almindelighed, forholdet mellem by og stat og magtforholdene på det kommunale

Et mægtigt hidtil uudnyttet kildemateriale er fremlagt og bearbejdet i dette værk, hvis fem afhandlinger alle er på et højt fagligt niveau. Det fremtræder i en smuk skikkelse og er rigt illustreret; hver afhandling ledsages af bilag og/eller excurser, noteapparat, kildefortegnelse, bibliografi og forkortelsesliste. Herved understreges værkets heterogene karakter, og alene registrene tilsidst i værket er fælles for alle fem afhandlinger.