Daniel Olivier: Der Fall Luther. Geschichte einer Verurteilung 1517-1521. Deutsche Verlags-Anstalt, Stuttgart, 1972. 235 s. DM 20.

Forfatteren er hvad gamle biskop Resen ville have kaldt en drabelig papist. Han er fransk munk af assumptionisternes orden, der blev stiftet i 1847 bl. a. med henblik på bekæmpelseaf protestantismen, og han blev præsteviet i 1954. Men papister er ikke hvad de har været, og som historiker er Olivier elev af Josef Lortz i Mainz, hvis store bog om den tyske reformation han har oversat til fransk. Han hører med andre ord til den moderne katolske retning, som ønsker at gøre op med, hvad de kalder den dobbelte Luther-legende, den protestantiske og den gamle katolske. Denne nye katolske forskning fastholder naturligvis,at Luthers lære, således som han efterhånden udviklede den, var kættersk, men mener på den anden side, at Luthers oprindelige opposition mod kirken udsprang af en velbegrundet samvittighedskonflikt, fremkaldt af svære misbrug og fejltagelser fra kirkens ledelses side, der havde gjort kirken til »sin samtids fange«. Oliviers bog om processen mod Luther omhandler således en periode, da Luther efter denne opfattelse endnu var profeten, der drevet af sin samvittighed fulgte sit kald, en urostifter der blev en udfordring.Man vil forstå, at processen og hele dens baggrund altså her behandles ud fra et bestemt overordnet synspunkt, selv om dette ikke formuleres direkte. Meningen med bogensynes bl. a. at være at give læsere, som er opdraget i den protestantiske tradition, et mere nuanceret syn på såvel den katolske kirke på reformationstiden som på den modernekatolske historieforskning. Forfatteren har ment at kunne undvære noter og i det hele taget enhver form for dokumentation, og - hvad der er værre - han forsøger sig i en >frisk« stil, der bl. a. består i at lade personerne bryde ud i direkte tale. Slutkapitlet med overskriften >Der Fremdling im »Schwarzen Baren«« er således konstrueret som en

værtshusscene, hvor den forklædte Luther samtaler med et par studenter og nogle købmænd.Resultatet er pinligt. Forfatteren har måske tænkt på den måde at kunne nå ud til bredere læsergrupper, men han har opnået at give en demonstration af, hvordan man i hvert fald ikke skal skrive »populær« historie.