Peter Michelsen: Ostenfeldgården på Frilandsmuseet. Nationalmuseet, Kbh. 1976. 94 s. ill. Kr. 24,50.

Blandt de iå bygninger, der i 1901 markerede det nye indslag i dansk museumsverden, Frilandsmuseet, var også en gård fra Ostenfeld i Sydslesvig. Den har siden indtaget en særegen plads i museets virke, oprindelig som eksempel på en oldtidsagtig form for boligindretning,nu som et modstykke til de andre danske bondebygninger i museet. Historienom gårdens erhvervelse har et nationalpolitisk indslag. I en art kapløb mellem danskeog tyske blev den gård, man først havde udset sig, købt af borgmesteren i Husum og flyttet til denne by, hvor den stadig er at se. Det lykkedes dog at erhverve en anden gård af samme type, og den står nu i Lyngby som eksempel på den nordligste forekomst af

hallegården på dansk folkegrund, hvor iøvrigt det sydslesvigske mål har holdt sig op til vor tid. Om problemerne ved gårdens nedtagning, genrejsning, indretning og oprindeligefunktion giver Michelsen grundig besked, ligesom han placerer gårdtypen i dens europæiske sammenhæng. Til slut: kildeværdien. Genspejler gården virkeligheden? Michelsenbesvarer spørgsmålet med et ja med de begrænsninger, som nu engang knytter sig til museumsmateriale. I sin fremmedartede og monumentale udformning knytter der sig romantik til Ostenfeldgården. Bernhard Olsen, der erhvervede gården, har næppe følt dette som en modsætning til den saglighed, hvormed han iøvrigt arbejdede, og Michelsen,hans sene efterfølger, frygter heller ikke, at romantikken skal fortegne museets egentligeopgave, idet han finder, at publikums sværmeriske interesse for livet på landet i gamle dage er et udmærket udgangspunkt for oplysning og fornuftig belæring. Romantikkengør det muligt at komme på talefod med et nyt publikum med behov for oplysning. Den her nævnte bog dækker dette behov et meget langt stykke.