Borgerskaber i Åbenrå 1686-1867 I—II. Udgivet af Åbenrå byhistoriske Forening, Landsarkivet for de sønderjyske Landsdele og Historisk Samfund for Sønderjylland ved Morten Kamphovener. Åbenrå 1974. 235 + 92 s., 50 kr. incl. moms.

Udgivelse af kilder indeholdende biografiske data rejser ofte spørgsmålet, om kilderne bør suppleres med andre oplysninger om de pågældende personer. Der er forskellige metoder hertil, og resultaterne bliver ret forskellige. Man kan skelne mellem (1) at udgive den pågældende kilde uden supplement af nogen art, ng (2) supplere med materiale af tilsvarende indhold eller hvis oprindelse tjente samme formål. Typisk er at lade enkeltdokumenter udfylde mangler i protokoller; (3) foruden ovennævnte kan man anvende kilder, hvis oprindelse tjente andre formål. Derved kan udfyldes huller i de enkelte konkrete oplysninger; og (4) ved hjælp af de under 3 nævnte kilder kan tilføjes ét eller flere sæt oplysninger, som den oprindelige kilde ikke har.

Hvis man anvender ovennævnte metoder ved udgivelse af borgerskabsprotokoller, kan
resultaterne blive følgende:

adl: Borgerskabsprotokol (eventuelt rådstueprotokols oplysninger om borgerskab) udgives. Formålet kan være at vise, hvad en borgerskabsprotokol indeholder, hvordan den konkrete protokols tekst er udformet, hvilke ændringer der er sket i tidens løb med hensyn til indførsler etc. Herved belyses en del af den lokale administration, mens de konkrete oplysninger om enkeltpersoner er af sekundær betydning.

ad 2: Borgerskabsprotokol og andre kilder angående borgerskab anvendes, f. eks. borgerbreve og regnskaber over gebyr for opnåelse af borgerskab. Formålet er i dette tilfælde at bringe så fuldstændige oplysninger som muligt om, hvem der tog borgerskab, uden hensyn til om borgerskabsprotokollerne mangler for visse år, eller nogle personer ikke er indført.

ad 3: Borgerskabsprotokol + kilder angående borgerskab + andre kilder anvendes. Sidstnævnte kan f. eks. være kirkebøger og folketællingslister, hvis oplysninger kan supplere ufuldstændige indførsler. Formålet er her foruden de fuldstændige lister over borgere at gøre oplysningernes omfang så ensartet som muligt, f. eks. med henblik på en statistisk bearbejdning.

ad 4: Samme kilder som nævnt under 3 anvendes, men på en sådan måde, at personoplysningernes omfang generelt udvides. Det kan f. eks. være vedrørende ægteskabelige forhold, som normalt ikke nævnes i borgerskabsprotokoller. Opnåelse af borgerskab er stadig kriteriet for medtagelse, men oplysning herom indgår på linie med en række biografiske oplysninger. Formålet er at bringe så mange og så fuldstændige oplysninger om de enkelte personer som muligt, men ikke specielt at udsige noget om borgerskabsprotokoller og deres indhold.

Anledningen til ovenstående betragtninger er fremkomsten af »Borgerskaber i Åbenrå 1686-1867« I—11, 1974. Værket er maskinskrevet og mangfoldiggjort i format A-4 og omfatter 235 +92 sider. Bind I rummer de biografiske oplysninger, samlet for hver person, opstillet kronologisk efter tidspunkt for opnåelse af borgerskab. Bind II rummer registre, dels et alfabetisk ordnet navneregister, dels en opdeling på erhverv, begge med sidehenvisninger til bind I. Arbejdet svarer til metoden, anført ovenfor under punkt 4. Hver af de fire muligheder kan være acceptabel, når blot udgivere redegør for metode og anvendte kilder. På det sidste punkt er der grund til at rejse indvending mod udgivelsen. Ifølge forordet eksisterer Åbenrås borgerskabsprotokoller for årene 1723-1777 og 1791-1882 og rummer oplysninger om navn, tidspunkt for opnåelse af borgerskab, fødested og erhverv. Desuden oplyses, at Landsarkivet i Åbenrå har »en del løse borgerbreve og andre kilder 1686-1867«, uden nærmere angivelse af kildernes art og omfang. Dette materiale har imidlertid bestemt afgrænsningen, idet såvel begyndelses- som afslutningsår falder sammen med det nævnte. Borgerskabsprotokollerne går som anført til 1882, og hvorfor de sidste 15 år ikke er udgivet, oplyses ikke. Der kan ligge arbejdsmæssige eller administrative årsager bag.

Forordets oplysninger suppleret med en gennemlæsning af en række indførsler viser, at
målet har været at få følgende oplyst:

navn,

fødsel (eller dåb): tid, sted,

vielse (r): tid, nummer, antal,

død: tid, sted,

borgerskab: tid, (sted er underforstået), tidspunkt for opsigelse,

erhverv,

forældre: navne, faderens erhverv.

For hustru (er) er følgende søgt oplyst:

navn,

fødsel (eller dåb): tid, sted.

død: tid, sted,

forældre: navne, faderens erhverv,

ægtefælle(r): (foruden hovedperson) navn, erhverv,

vielse(r): nummer, antal.

Hertil kommer enkelte spredte oplysninger, som kan belyse borgernes forhold, f. eks.
bopæl før borgerskab eller lignende, hovedsagelig hvor ovennævnte oplysninger ikke har
kunnet skaffes til veje.

Ved de enkelte personer er ikke anført, hvor oplysningerne stammer fra, og da det heller ikke fremgår, om borgerskabsprotokolleme har været fuldstændige inden for de afstukne rammer, er en vurdering af protokollerne vanskelig. Stikprøver viser, at antal borgerskaber pr. år er stærkt svingende, f. eks. i 1770erne mellem 8 og 28 pr. år; i 1800 og 1801 er indført henholdsvis 3 og 70 personer. Også andre perioder har så varierende antal pr. år, at tidspunkt for opnåelse af borgerskab virker utroværdigt. De supplerende kilder er som ventet ikke fuldstændige. I perioden 1778-1790, hvor borgerskabsprotokoller mangler, er anført 11 personer, mens borgerskaber 1770-1777 og i 1790erne udgør henholdsvis 18 og 10 pr. år. I de første par årtier, 1686-1706 er anført ialt 12 personer. Derefter følger omkring 180 personer, hvis borgerskab anføres som værende fra ca. 1709, heriblandt en person, som er død inden 1709. Oplysningerne stammer altså fra en kilde, som ikke har kunnet tidsfæstes nøjagtigt. Det var ønskeligt, om læserne var blevet orienteret om kildens beskaffenhed og grundlaget for den omtrentlige datering.

Som det er fremgået, ligger der et meget stort arbejde bag udgivelsen. Det er derfor kedeligt, at der er gjort så ringe rede for principperne, og at det ikke anføres, hvor oplysningerne er taget fra. Det var meget ønskeligt, om den store fortrolighed med materialet havde resulteret i visse vurderinger og sammenfatninger. Som et bestemt krav, der må stilles, er i hvert fald en vurdering af borgerskabsprotokollernes pålidelighed og repræsentativitet, ligesom de supplerende kilder måtte vurderes og beskrives. Med så mange ?ode kræfter bag, kunne man ønske, at der var ydet udgiveren en bedre vejledning.