Erik H. Erikson: Luther avant Luther. Psychanalyse et histoire. Trad, par Nina Godneff. Flammarion, Paris, 1968. 330 s.

Den franske oversættelse af Eriksons bog Young Man Luther (første gang 1958) bringer intet nyt i forhold til originalen - udover de ekstra pudsigheder, som den franske sprogdragt bidrager med. Det er, kort fortalt, historien om le petit Martin, hans udvikling og kriser før reformationen, analyseret sub specie Freudiana.

Eriksons bog indeholder åbenbare og forlængst påpegede svagheder, men betragtes ikke desto mindre som en klassiker indenfor den såkaldt psykohistoriske forskning (jf. f. eks. George M. Kren, »Psychohistory: A Progress Report«, Bulletin of the Menninger Clinic, 39 (1975), s. 578-585). Hovedproblemet med Eriksons bog er dels hans empiriske grundlag for analyserne af den unge Luther, dels hans isolering af Luther fra det, Alain Besangon kalder »l'événement historique proprement dit« (»Vers une histoire psychanalytique (I)«, Annales. Economies. Sociétés. Civilisations, 24,3, 1969, s. 611). Usikkerheden i Eriksons metode (som man vel retteligere burde kalde den psyko grafiske, fremfor det begrebsmæssigt noget slørede »psykohistoriske«?) gør bogen til et lidt besynderligt amfibium, hvis historiske relevans det undertiden kan være vanskeligt at se.