førgen Nybo Rasmussen: Bruder Jakob der Däne OFM. Als Verteidiger der religiosen Gleichberechtigung der Indianer in Mexico im XVI. Jahrhundert. Institut für europäische Geschichte Mainz, Nr. 58, Wiesbaden, 1974. 117 s. DM 13,80.

Få steder kan forudsætningerne for nutidige politiske, sociale og kulturelle forhold spores så langt tilbage i tiden som i Latinamerika. Den spanske og portugisiske erobring og kolonisation i det 16. årh. har præget udviklingen i Latinamerika lige siden. En lang række af de modsætninger og sammenhænge, der blev etableret i det 16. årh. i denne verdensdel, eksisterer den dag i dag, og således har egentlige fejldispositioner foretaget den gang haft virkninger helt op til vor tid. Dette forhold gælder så afgjort f. eks. den katolske kirke og dermed den kristne religions stilling og position i det moderne Latinamerika, specielt måske i Mexico.

Den katolske kirke og dermed de spanske gejstlige, som fulgte i de spanske conquistadoreskølvand
under det spanske felttog i 1520me i Mexico stod vaklende over for, hvorledesman

ledesmanskulle forholde sig til indianerne og de af dem, der gik over til kristendommen.I starten betragtede man dem som værende »slaver af naturen«, idet man her fulgte aristotelisk tankegang. Fra den katolske kirke ændrede man imidlertid hurtigt opfattelse og gav den første generation af gejstlige, der virkede i Mexico meget frie hænder. Disse gik i gang med at uddanne begavede sønner fra den præ-columbianske indianske overklassetil den gejstlige virksomhed, således at disse efterhånden kunne ordineres som hjælpepræster,noget der i de første årtier var enorm mangel på i Mexico. De relativt få spanske gejstlige var ved at segne under anstrengelserne for at døbe de tusinder af indianere,der ønskede at gå over til den nye tro. Der opstod inden for de gejstliges egne rækkerdog snart betænkeligheder ved at stille indianerne lige med spanierne i den katolske kirkes øverste tjenestegrader og stærke kræfter fik vendt udviklingen, således at ingen indianernåede at blive ordineret som præst.

Den centrale person i dette indre gejstlige opgør i Mexico i den første vigtige fase, som de første årtier betød, var franciskaneren Jacobus de Dacia (Jacob den Danske), som skulle stamme fra Danmark. Om denne interessante skikkelse har arkivar i Rigsarkivet J. Nybo Rasmussen udgivet et lille skrift i den skriftserie, som Institut for europæisk historie i Mainz udgiver. I skriftet samler Nybo Rasmussen i syntetisk form resultatet af den forskning i Jakob den Danske og hans virke, som har beskæftiget ham i mere end 10 år, og som undervejs har givet sig udslag i flere specielle artikler om dette emne. Nybo Rasmussens oversigt skønnes at have interesse ikke alene for forskere, der beskæftiger sig med katolsk kirkehistorie og missionshistorie, men også for dem, der arbejder med Latinamerika samt spansk kolonihistorie.

Nybo Rasmussen gennemgår problematikken omkring den katolske missionsvirksomhed i Mexico og dens historiske baggrund og miljø. Han gennemgår endvidere forskningens nuværende standpunkter vedrørende 1500-tallets debat omkring indianernes gejstlige ligeberettigelse. I denne debat var Jakob den Danske hovedtaleren for at ordinere indianske præster og i det hele taget gøre indianerne ligeberettigede inden for den katolske kirke. Vi kender idag kun hans synspunkter og argumentation fra senere referater eller sammenfatninger. Hans egne værker er gået tabt eller i hvert fald forsvundet inden for de sidste 150 år. Jakob den Danske var kommet til Mexico i 1542 på et tidspunkt, hvor den anti-indianske holdning inden for de gejstliges rækker var begyndt at gøre sig stærkt gældende fortrinsvis under anførsel af dominikanerne, som allerede 1538 havde forbudt optagelse af indfødte i ordenen. Symptomatisk for de første intentioner og den senere ændrede holdning til de indfødte i gejstlig sammenhæng var udviklingen omkring den af franciskanerne grundlagte højere skole eller kollegium Santa Cruz de Tlatelolco (i bogen fejlagtigt benævnt Santiago de Tlatelolco). Den var grundlagt 1536 med henblik på uddannelsen af en indfødt gejstlighed. Vanskelighederne var imidlertid stigende på grundlag af den stærke tvivl om den bærende idé. Efter at det ved det amerikanske koncilium i Mexico City 1555, hvor det bl. a. bestemtes at hverken mestitser, indianere eller mulatter kunne ordineres - det endelige dødstød for ligeberettigelsesideerne inden for den mexicanske kirke - måtte kollegiet indskrænke sin virksomhed i 1556 (fejlagtig i bogen s. 24 angivet til 1546) og videreførtes indtil 1570erne som tolkeskole. I 1553 fremkom Jakob den Danske med sin argumentation, som blev imødegået af en ordensbroder Juan de Gaona. Resultatet af denne disput blev, at Jakob måtte tilbagekalde sine. påstande og derefter udelukkende hellige sig missionsvirksomheden i provinsen Michoacån, hvor han i 1566/67 døde i Tarecuato. Jakob den Danske er en typisk repræsentant for den kristne humanisme, som prægede de gejstliges virke i det spanske kolonirige.

Nybo Rasmussens bog er primært ment som en oversigt og indføring i emnet. Den prætendererikke
at fremlægge nye synspunkter eller teser. Imidlertid ligger han i sit hovedsynspunktpå

synspunktpålinie med franskmanden Robert Ricard, der i hovedværket »La conquetc spirituelle du Mexique« i 1933 fremsatte den påstand, at havde Jakob den Danskes ideer vundet gehør og havde man optaget indfødte i det katolske præsteskab i den spanske kolonikirkevar udviklingen gået i en helt anden retning. Den racistiske holdning bevirkede efter Ricards mening en stigende fjendtlig holdning til den katolske kirke, hvad der igen bevirkede, at de gejstlige blev betragtede som en fremmedartet overklasse i stedet for at udgøre grundstammen i en national kirke. Der kan tilsyneladende fremfindes mange eksemplerpå denne påstands rigtighed fra den mexicanske historie helt op til idag.

Et punkt, der har været omdiskuteret, er Jakob den Danskes oprindelse. Nogle af de tidligste mexicanske kilder synes at være enige om, at han var dansk kongesøn. Nybo Rasmussen kommer i den foreliggende bog ikke nærmere ind på de forskellige kildeproblemer i denne forbindelse, men nævner i en fodnote, at hans egen opfattelse igennem årene er skiftet, og at hans mening idag er, at Jakob den Danske er yngste søn af kong Hans og Christine af Sachsen. Da Nybo Rasmussen ikke går ind i en nærmere redegørelse for denne påstand, skal den ikke gøres til genstand for behandling i nærværende anmeldelse.

Nybo Rasmussens lille bog om Broder Jakob den Danske kan anbefales ikke alene fordi den på en sober måde fremlægger et kompliceret og fremmedartet kildemateriale, men også fordi emnet i sin problematik fører til mange forskellige historiske sammenhænge af stor vigtighed og med vidtgående konsekvenser; der tænkes f. eks. på missionshistorie, sammenstødet mellem to fremmedartede kulturer, spansk kolonihistorie og den katolske kirkes stilling i Latinamerika.