Jens Kampmann: Lawækstsamfundet. Muligheder og konsekvenser. Fremad, Kbh., 1976. 79 s.

Denne lille bog er et bidrag til den aktuelle debat. Jens Kampmann tager afstand fra det han kalder yderstandpunkter, på den ene side tilhængerne af »nulvækst«, på den anden side dem der tror på uændret vækst. Kampmann gør i første afsnit rede for, hvorfor væksten må aftage. I næste afsnit forsøger han gennem eksempler at belyse vækstbegrebet. Eksemplerne er imidlertid dårligt valgte. Han forsøger således at sammenligne to lande, hvor det ene har individuel trafik, det andet kollektiv. Han påstår at det første land vil have stærkere vækst, fordi det større antal ulykker vil give større beskæftigelse til værksteder og hospitaler. Beskæftigelse er jo for det første ikke ensbetydende med vækst, og for det andet er der faktorer, der trækker den anden vej.

I bogens centrale kapitel ræsonnerer forfatteren sig til hvordan en lavere vækst vil påvirkede

virkedeenkelte dele af samfundet. Under stærk indflydelse af politiske synspunkter kommerhan her frem til en række konklusioner om, hvordan man gennem en stærkt restriktivpolitik skal ændre produktion og forbrug. Han foreslår således, at det forbydes at fremstille farlige varer og varer med ringe nytteværdi, herunder nye varer som allerede findes på markedet i tilstrækkeligt udvalg. Han fortsætter med en gennemgang af forholdenefor det offentlige, og om de nødvendige ændringer i erhvervsstrukturen. Flere af de fremførte påstande kalder på modsigelse, f. eks. forekommer det urimeligt at kræve kompensation for nedsat arbejdstid, når det samtidig kræves at den samlede produktion skal reduceres og det samlede forbrug nedsættes. Den kommende mangel på energi tillæggesikke særlig betydning. A-kraft afvises således med en henvisning til, at der alligevelvil blive mangel på andre råstoffer. Kampmann gør ikke tilstrækkelig opmærksom på, at genanvendelse af materialer som han så stærkt anbefaler næsten altid kræver tilførsel af ny energi.

I et særligt kapitel gennemgår han, hvordan det enkelte menneske vil opleve lavvækstsamfundet. Her har fantasien fået frit spil. Man kan nok stille spørgsmålet om det virkelig er nødvendigt at indrette boligen, den daglige tilværelse og hele samfundsopbygningen netop sådan som Kampmann forestiller sig det; men selv er han ikke i tvivl. Den dag problemerne kommer er der ikke andre muligheder.