Roger Anstey: The Atlantic Slave Trade and British Abolition 1760-1810. Macmillan, London, 1975. XXIV + 4565. £ 10.

Siden Eric William i 1944 publicerede sin bog Capitalism & Slavery har diskussionen om hans teser spillet en dominerende rolle i debatten om den atlantiske slavehandels økonomiske betydning og ophævelse. Forfatteren til denne bog, der i dag er professor ved Universitetet i Canterbury, har selv tidligere givet flere vægtige bidrag til denne debat. Den foreliggende bog kan opfattes som en slags antitese til Williams bog. Dens første hovedafsnit er i sin essens en afvisning af Williams påstand om, at det var den atlantiske slavehandel og de vestindiske plantagekolonier, som skabte den økonomiske baggrund for den industrielle revolution i England. For at tilbagevise Williams påstand, har Anstey beregnet omfanget og rentabiliteten af engelsk slavehandel i perioden 1761-1807. Hvad omfanget angår er det stort set en bekræftelse af Philip D. Curtins beregninger. Hvad rentabiliteten angår vises det, at profitniveauet ikke, som ofte hævdet, var ekstraordinært højt. Inspireret af amerikanske cliometrikere - især Stanley L. Engerman - beregner Anstey derefter slavehandelens bidrag til Englands bruttonationalprodukt til under 1 %. Da Anstey endvidere mener, at det kun har marginal interesse at diskutere de vestindiske plantagekoloniers bidrag til kapitaldannelsen i England i denne forbindelse, er det klart, at han aldeles ikke kan mene, at den industrielle revolution var financieret af slaver og sukker.

De sidste tre hovedafsnit i bogen handler dels om abolitionismens ideologi og dels om den politiske kamp forud for slavehandelens ophævelse i 1807. Mens Williams ud fra en meget deterministisk marxistisk model fremstillede slavehandelens ophævelse som den uundgåelige konsekvens af en overproduktionskrise for sukker og ikke tillagde den ideologiske overbygning større betydning, er dette netop det centrale for Anstey. Bogen indeholder en fortrinlig analyse af negerslaveproblemets behandling hos teologer, filosoffer og forfattere i det 18. årh., og det viser hvorledes moralfilosoffernes principper om frihed, godgørenhed og lykke stred mod slaveriet. Anstey lægger speciel vægt på at analysere den evangeliske bevægelses (i. e. en puritansk, lavkirkelig vækkelsesretning inden for Den anglikanske Kirke) betydning for abolitionismen, idet han mener, at »the Evangelicals« lagde stor vægt på disse principper i deres teologi og gav dem en ny dimension (se f. eks. s. 198). Da Anstey endvidere fremhæver, at frelse for »the Evangelicals« også betød frigørelse fra fysisk slaveri, er det ganske logisk, at han med en jævnførelse til Max Weber konkluderer, at abolitionen »will provide not least a major component of a model of the role of religion in reform, or, perhaps, of 'The Salvation Eihic and the Spirit of Reform'« (s. 413). Interessant er også analysen af, hvorledes det i 1806 under heldige politisk-økonomiske omstændigheder ved at slå på den nationale interesse lykkedes abolitionisterne at få Parlamentet til at ophæve den engelske slavehandel til udenlandske kolonier. Denne »selviske« lov ophævede over halvdelen af Englands slavehandel og ryddede vejen for dens totale ophævelse.

Naturligvis vil visse af bogens teser ægge til modsigelse. F. eks. vil nogle sikkert mene, at sukkerøernes betydning for Europa ikke er af så marginal interesse i forbindelse med spørgsmålet om slavehandelens betydning, som Anstey mener. Andre vil sikkert finde, at oplysningstidens radikale filosoffer er skudt for meget i baggrunden ved fremstillingen af abolitionismens ideologi. Dette kan imidlertid ikke rokke ved det faktum, at vi her står overfor en imponerende arbejdspræstation, der ikke blot er et vægtigt bidrag til kritikken af Williams teser, men som også ved sin banebrydende analyse af abolitionismens ideologi vil blive et uomgængeligt værk for fremtidige slavehandelsforskere.