John Ferguson: English Diplomacy 1422-1461. (Oxford Historical Monographs). At the Clarendon Press (University Press), Oxford, 1972. 000 s. £ 5 1/₂.

Denne bog er et forsøg på at skildre »det diplomatiske korps« under kong Henrik 6. af England (1422-61) og resultaterne af de engelske udsendinges arbejde i en række europæiske lande, begyndende med forhandlingerne ved forgængeren Henrik 5.s dødsleje på slottet Vincennes, hvor det gjaldt om at fastholde de politiske resultater af sejren ved Agincourt. Dette fører samtidig ind i bogens første afsnit, som behandler de diplomatiske forhandlinger mellem England og Frankrig til og med 1461, og det angiver også samtidig bogens mønster. De følgende kapitler behandler på samme måde og i samme tidsrum forhandlingerne med de spanske riger og Portugal, med det tyske riges fyrster, med de italienske bystater, med østersølandene, med kejseren og med pavestolen.

I afsnittet om østersølandene behandles tillige forholdet til Danmark-Norge, herunder også problemerne omkring Islandshandelen. Danmark-Norges rolle som en usikker allieret for englænderne i det diplomatiske spil med og mod hansestædeme og den tyske orden fremhæves. De hertil hørende diplomatiske aktstykker er aftrykt i Diplomatarium Christierni Primi (Kbh. 1856) nrr. 8, 20, 123, 186 og 214 efter originaler i Rigsarkivet. Tilsvarende udfærdigelser af Kristian 1. findes derimod tilsyneladende ikke bevaret i engelske arkiver, jf. også brev af 15. marts 1450 fra Henrik 6. med forespørgsel, hvorfor den danske konge hverken havde ratificeret eller sendt ambassadører. Spillet ender med et offensivt forbund mellem Danmark og Karl 7. af Frankrig, rettet mod England, jf. original af 20. september 1456 i Rigsarkivet samt andet aktstykke i det engelske Public Record Office (31/8/136).

Bogens sidste hovedafsnit behandler det 15. århundredes diplomati i lov og sædvane.
Der gøres op med de forfattere, der har etableret et diplomatiets hierarki, under henvisningtil,

ningtil,at det materiale, der danner rygraden i bogen, ikke giver beviser for noget sådant.Forfatteren redegør for de forskellige former for bemyndigelser, akkreditiver og instrukser,som de engelske udsendinge fik, og sammenligner dem med forskellige ældre og nyere teorier om diplomatiet og dets arbejde.

Bogen afsluttes med to tillæg: det første giver en meget fyldig fortegnelse over udsendinge til og fra de forskellige lande, som har plejet forhandlinger med England - det andet aftrykker en række dokumenter fra forhandlingerne med Frankrig og de spanske riger - hidtil utrykte, og til sidst følger en udførlig bibliografi over trykte og utrykte kilder samt relevant litteratur og endelig et udførligt register.