Die Denkwürdigkeiten des Burggrafen und Grafen Christoph zu Dohna (1665-1733). Eingeleitet, erlautert und deutsch herausgegeben von Rudolf Grieser. Veroffentlichungen der Niedersächsischen Archiwerwaltung, Heft 33. Vandenhoeck & Ruprecht, Gottingen, 1974. 269 s. DM42.

Grev Christoph zu Dohna, der stod i brandenburg-preussisk tjeneste 1679-1716, nedskrev sine erindringer i årene 1729-1733, indtil døden afbrød ham i hans forfattervirksomhed. På grundlag af en afskrift efter den franske original blev disse memoirer publiceret af Friedrich von Raumer i 1833, nøjagtig 100 år efter forfatterens død. Raumers udgave var imidlertid sparsomt kommenteret og behæftet med mange fejl, og dette er begrundelsen for, at Rudolf Grieser, Den nedersachsiske Arkivforvaltnings organisator og leder i de to første decennier efter 2. verdenskrig, nu har besørget en ny udgave, der er en gennemkommenteret oversættelse til tysk af Raumers trykte tekst, idet såvel originalen som afskriften formodes at være gået tabt.

I sine talrige kommentarer har Grieser søgt at berigtige de fejlagtige data i Raumers udgave, hvad enten de hidrører fra trykningen, fra afskriverens uopmærksomhed eller fra den aldrende forfatters hukommelsessvigt, og i sin værdifulde introduktion har han ydermere søgt at fastslå forfatterens personlighedstype, idet han grundigt har gjort rede for memoirernes stærke, men langtfra entydige tendens. Kildens benyttelse er herved blevet mindre problematisk.

Spørgsmålet er så, hvad kilden kan benyttes til. Dohnas beretning indeholder interessante militærhistoriske enkeltheder om hans deltagelse i Brandenburgs felttog i 1680'erne og 1690'erne, der gav ham rang af generalmajor (1704 forfremmedes han til generalløjtnant). Først og fremmest omhandler memoirerne dog livet ved hoffet i Berlin under kurfyrst Frederik 111 af Brandenburg (fra 1701 kong Frederik I af Preussen), hos hvem Dohna var kammerherre. På sin observationspost i fyrstens nærhed havde Dohna rig lejlighed til at iagttage de personer, der befandt sig »auf den hochsten Stufen der Gunst«, samt deres indbyrdes intrigespil, og disse iagttagelser gengives dels efter hukommelsen, dels efter tidligere optegnelser i en fortællestil, der snart tynges af moraliserende betragtninger, snart livagtiggøres af elegante - men naturligvis ofte fiktive - repliktskifter i direkte tale. Mange episoder - som f. eks. Peter den Stores besøg i Marienwerder 1709 - serveres med en humoristisk pointe. Foruden at være underholdende læsning tegner memoirerne et anskueligt billede af hofsamfundets politiske handlingsmønster, af magtkampen mellem de mægtige »favoritter«, der på denne tid dominerede udformningen af Brandenburg-Preussens politik. Sammenholdes memoirerne med den samme type oplysninger i samtidige gesandtskabsindberetninger, bliver de en vigtig kilde til de forskellige enkeltpersoners skiftende politiske indflydelse, især fordi historikeren - så vidt vides - mangler konference- og resolutionsprotokollerne til en stor del af denne periode.

Dette til trods er memoirerne dog af begrænset betydning for den politiske historie. Refleksioner over Brandenburg-Preussens og andre staters interesser og motiver møder man yderst sjældent - og kun når fortællingen bevæger sig ind på de få tilfælde, hvor Dohna betroedes opgaver af realpolitisk karakter. I disse tilfælde - særlig i beretningen om Dohnas sendefærd 1699-1700 som envoyé extraordinaire til det engelske hof - spækkesfremstillingen med gengivelser af politiske aktstykker. Det fremgår tydeligt af memoirerne,at

rerne,atforfatteren under den første preusserkonge normalt ikke indviedes i vigtige statssager,selv om han i høj grad interesserede sig derfor. Anderledes i kong Frederik VilhelmI's tre første regeringsår, da Dohna delagtiggjordes i statens politiske ledelse og efter flere iagttageres mening reelt fik position som premierminister. Så meget desto mere beklageligter det, at memoirerne slutter med tronskiftet i februar 1713. Set ud fra en dansk synsvinkel er dette ligefrem begrædeligt, fordi Preussen netop i årene 1713-14 kastede sig ud i den nordiske politik og forberedte et angreb på Danmark som følge af hemmelige forhandlinger med det gottorpske diplomati og den russiske feltmarskal. Havde Dohna kunnet fortsætte sine memoirer, havde de utvivlsomt også fået danmarkshistorisk interesse.

Grev Christoph zu Dohnas erindringer er fængslende læsning og et værdigt monument fra det 18. århundredes tidlige memoirekultur. Derudover er de en vigtig kilde til den preussiske absolutismes politiske stil og midler, men ikke til dens politiske mål og motiver. Man må derfor spørge sig, om ikke Grieser tager munden lidt for fuld, når han afslutter sin introduktion med at betegne memoirerne som »eine geschichtliche Quelle hochsten Ranges« til den første preusserkonges regeringstid. Hermed være dog ikke sagt, at memoirernes betydning ikke er stor nok til at berettige denne genudgivelse.