Hans-Jörg Herold: Markgraf Joachim Ernst von Brandenburg-Ansbach als Reichsfürst. schriftenreihe der Historischen Kommission bei der Bayerischen Akademie der Wissenschaften, bd. 10. Vandenhoeck & Ruprecht, Gottingen, 1973. xi + 2845. DMS6.

»Hvis man vil handle, må man være med på markedet« (»Qui veut trafiquer, se doibt trouver a la faire«) udtalte markgrev Joachim Ernst (1583-1625) engang. Denne grundsætningkarakteriserer iflg. Herold markgreven af Brandenburg-Ansbachs politiske tænkning,der også prægedes af, at han ikke altid kunne skelne mellem drømme og realiteter. Som søn af kurfyrst Johan Georg af Brandenburg i dennes tredje ægteskab med Elisabeth af Anhalt-Zerbst fik Joachim Ernst 1603 tildelt det til kurhuset hjemfaldne Ansbach ved Niirnberg. Bogens hovedvægt ligger på ydre forhold og storpolitik, f. eks. Joachim Ernsts virksomhed indenfor Den evangeliske union, hvor han blev generalløjtnant, men i øvrigt stod under stærk indflydelse af sin onkel, Christian af Anhalt. Kun et par kortere kapitler

behandler indre styrelse og forvaltning i Ansbach. En vis interesse specielt for danske historikerehar skildringen af Johann Philipp Fuchs von Bimbach, der faldt i Christian IV.s tjeneste ved Lutter am Barenberg 1626. Han var indtil 1610 Joachim Ernsts nærmeste og særdeles indflydelsesrige rådgiver.

Bogen blev i 1970 antaget som disputats ved universitetet i Kiel, men er siden forøget. Utrykt arkivmateriale er i vidt omfang benyttet til det solide arbejde. Dog mener Herold, at en række af de hemmeligste aftaler fra begyndelsen af Trediveårskrigen næppe har været nedfældet skriftligt. Derfor kan man ikke endeligt bestemme Joachim Ernsts del af ansvaret f. eks. for Frederik af Pfalz' modtagelse af det bohmiske kongevalg. - Herold har siden haft anledning til at skrive mere kortfattet om Joachim Ernst i »Neue deutsche Biographic«, bd. 10, 1974, s. 439-440.