WUh. Abel: Massenarmut und Hungerkrisen im vorindustriellen Europa. Versuch einer Synopsis. Verlag Paul Parey, Hamburg u. Berlin, 1974. 427 s. DM 85.

I sit debutarbejde, »Agrarkrisen und Agrarkonjunktur in Mitteleuropa vom 13. bis zum 19. Jahrhundert« (1935, nyudgave 1966; jf. HT 12. r. 111, 1968-69, i. 268-70) helligede Wilh. Abel sig fortrinsvis det centraleuropæiske landbrugs produktions- og afsætningsvilkår, men med hensyntagen til konjunkturforløbets langtidsvirkninger for realløn og købekraft. Hans bog blev straks - og er vedblivende - et hovedværk, men det er også blevet udsat for berettiget kritik, fordi Abel ikke i tilstrækkeligt omfang tog hensyn til konsumptionssiden, til beskæftigelsesforhold 0.5.v., og fordi hans metodik undertiden næsten nødvendigvis måtte øve vold mod enkeltheder i udviklingsforløbet (jf. f. eks. Zeitschrift fiir Geschichtswissenschaft 1971).

I sin nye bog vender Wilh. Abel sig udtrykkeligt mod samtidens og eftertidens påstand om, at 1800-tallets pauperisme og armod ensidigt skulde være et produkt af industriens vækst og betoner tværtimod betydningen af samspillet mellem den langsigtede forarmelsesproces, som (med afbrydelser) indledes med 1500-tallets befolkningsvækst og prisstigninger, og på den anden side virkningerne af de subsistenskriser og hungerkatastrofer, der ramte Europa med korte intervaller helt frem til 1800-tallet. Den regionaliserede produktionsstruktur og deraf følgende underbeskæftigelse gjorde befolkningen helt afhængig af høstudfaldet på lokalt plan på en måde, som en moderne europæer måske vanskeligt kan forestille sig, men som jo ikke destomindre stadig hører til dagligdagens realiteter i andre dele af verden.

Fra historiografiske synspunkter har Wilh. Abels forskningsarbejde utvivlsomt en snæver - og givetvis frugtbar - forbindelse med 1930'ernes kriser og vor egen tids globale forsynings - og befolkningsproblemer. Hans arbejdsmetode er udpræget analytisk; undertiden måske hårdhændet, men under alle omstændigheder positivt provokerende ved sin konfrontation af agrarproduktion, konjunkturforløb, befolkningsforhold og konsumptionsvilkår og ved sine problemformuleringer. Uanset om denne bog (som forf. bemærker i sin indledning) bliver hans »letztes grosseren Werk«, står den sammen med »Agrarkrisen und Agrarkonjunktur« som et hovedværk i moderne, europæisk forskning; et værk, som den historiske forskning næppe foreløbig bliver færdig med.