Aage Trommer: Myte og sandhed i besættelseshistorien. Gyldendal, Kbh., 1974. 111s.

Der er tale om en gengivelse uden væsentlige ændringer af seks Rosenkjærforelæsninger i
Danmarks Radio foråret 1974. Dog er der tilføjet et afsnit med omtale af relevant litteratur
og angivelse af citaternes oprindelse.

En kyndig forsker læner sig tilbage i stolen og fortæller - skummer så at sige fløden af sine arbejder, i letlæste fremstillinger, som dog er indholdsrige og fulde af kloge almene betragtninger. Aage Trommers felt er besættelsestiden. Han siger, at eftersom forestillingerne om fortiden er en væsentlig del af vores åndelige ballast, er det meget vigtigt, at man sætter spørgsmålstegn ved disse forestillinger og efterprøver, om de er bæredygtige - eller blot myter. En myte er et falsk billede af fortiden. Det er karakteristisk, at dette billede er opstået i samtiden, som udtryk for, hvad der dengang var hensigtsmæssigt, hvad man dengang havde brug for, ikke mindst i propagandaøjemed.

I det første foredrag drøfter Trommer begreberne myte og sandhed, spørgsmålene: hvad bruges historien til? og: hvor nuanceret må og skal billedet af en historisk epoke være? Alt belyst med eksempler fra anden verdenskrig. Det er historiefilosofi, men udtrykt på et jævnt talesprog, ikke på noget specielt mandarinsprog, som ifølge forfatteren oeså er historikere fremmed. (Gid det var så vel).

I de følgende stykker behandles en række myter. Først: modstandsbevægelsens bredde, sammenholdet, spontaniteten. Især i »Modstandsarbejde i nærbillede« med den fortræffeligeafsluttende konklusion, hvori linjerne trækkes op, har Aage Trommer studeret disse forhold indgående. Myten siger, at sammenholdet under Folkestrejken i København junijuli1944 var repræsentativt for hele besættelsestiden. Trommer svarer, at »skal man sætte den tidlige modstandsbevægelse på en meget kort formel, må det blive denne, at

den er lig med kommunisterne plus Dansk Samling,« og heller ikke senere under de fem
år blev modstanden båret af nogen bred folkebevægelse.

Forfatteren drøfter videre, hvordan modstandsvirksomhed og illegalt arbejde skal defineres og svarer: som de handlinger, (»Zersetzungen«), tyskerne reagerede på. Det turde dog være en alt for snæver definition; væsentlige modstandsaktiviteter var rettet mod danske instanser, og de reagerede også på dem. Og mens vi er ved modsigelserne, så må kommunisternes rolle nævnes. Den 22. juni 1941 angives som starten på deres illegale arbejde. Mon ikke det er en borgerlig myte (opstået i samtiden), som her får lov at leve videre? Straks efter den 9. april begyndte DKP dog at omstille sig til illegalitet, og selvom man ikke foreløbig gik ind for væbnede aktioner, fortsatte man på mange områder den antifascistiske kamp fra 30'eme.

Men ellers ydes kommunisterne fuld retfærdighed; hvor nødigt mange af os end vil, må vi følge Trommer, når han siger, at Alsing Andersen havde ret, da han skrev i det herostratisk berømte cirkulære fra september 1943, at bruddet den 29. august skyldtes en koalition af chauvinister (d.v.s. Dansk Samling-folk + andre borgerlige grupper) og kommunister.

I tredje forelæsning er det myten om den næsten generelle strejke i august 1943, som står for skud. Bag dette ligger Trommers egne indgående studier fra 1966 (i »Historie«) af strejken i Esbjerg og senere (i »Nærbillede«) af strejker i en række sønderjyske byer. Spørgsmålet om strejkernes omfang hænger nøje sammen med spørgsmålet om spontanitet. Hvad tyskerne angår, så nåede forfatteren allerede i 1966 til det resultat, at de lokale kommandanter var moderate og smidige og langtfra de stejle provokatører, som myten gør dem til.

I efteråret 1971 var det, at Aage Trommer i sin disputats offentliggjorde det opgør med en myte, som har vakt stærkest røre og flest modsigelser: det var hans opgør med myten om jernbanesabotagens militære betydning. Men der er ikke tvivl om, at parterne i debatten i høj grad talte forbi hinanden, og historikeren var ikke uden skyld. Endnu i 1974 kan han sige: »Når skinner blev sprængt, eller tog afsporet, gjorde sabotørerne det ikke for at gøre tyskerne krigstrætte eller for at opbygge sig selv nationalt. ... De gjorde det primært og umiddelbart for at hindre tyskerne i at udnytte det danske jernbanenet ...«. Dog, sekundært og middelbart (men man kan næppe veje sådan) gjorde de det altså alligevel for at gøre tyskerne krigstrætte og opbygge sig selv nationalt.

Mytens rod i samtiden belyses klart i sabotagespørgsmålet: man gav direkte fejlagtige
oplysninger i den illegale presse om virkningerne - det var PR til hrug for københavnerne.

Myten i kapitel 5 er: Frihedsraadet som øverste leder af de militære illegale styrker. Her er indgangsvinklen de jyske forhold, som forfatteren kender så nøje. Under en kompliceret udvikling af ledelsesforholdene, som samtiden jo overhovedet ikke vidste noget om, gik det i virkeligheden sådan, at hæren som politikernes forlængede arm udmanøvrerede

Sammenhængende med dette femte foredrag er det sidste, som handler om kapløbet mellem englændere og russere om at nå først til Danmark. Da Trommer beskæftigede sig med Churchills og Montgomerys memoirer, fik han færten af denne myte. Den stammerfra den 5. maj 1945, et telegram fra Churchill. I det lille skrift >Hvis lille kat var Danmark?« fra 1971 og kildesamlingen >Danmark mellem øst og vest«, 1972, har Trommerbehandlet de militære og politiske forhold omkring Danmarks befrielse. Her findes hypotesen om, at englænderne i slutningen af april aldeles ikke løb om kap, men tværtimodholdt sig tilbage for at lade det størst mulige antal flygtninge fra øst nå frem til det

vestlige Tyskland, og at de først den 3. maj begyndte et kapløb på grund af et übegrundetrygte om, at russerne ville landsætte tropper i Danmark. Bornholm bekymrede de sig dog ikke om. For russerne drejede det sig imidlertid hele tiden om Berlin og formodentlig også Prag. De havde, som forfatteren bemærker, øjensynlig ikke begrebet, at Danmark var verdens navle. Dog, deres arkiver er utilgængelige, vores viden er endnu utilstrækkelig.

En optrævling af myten om kapløbet i Nordtyskland har ikke den store betydning for vort billede af dansk besættelsestid, men behandlingen af tidligere myter kaster lys over nogle af de mest centrale spørgsmål i Danmarks historie 194CM:5. Tak til Danmarks Radio, som uddeler Rosenkjærprisen, og tak til forfatteren for denne i bedste forstand populære bog.