Antonia Gransden: Historical Writing in England c. 550 to c. 1307. Routledge & Kegan Paul, London, 1974. £ 15.

Forfatterinden, der tidligere har udgivet The Chronicle of Bury St. Edmunds 1212-1301
i rækken Neilson's Medieval Texts, udsender hermed første bind af to bind, der skal behandleengelsk

handleengelskhistorieskrivning frem til reformationen, idet grænsen mellem de to bind er sat ved Edvard l.s død. Forfatterinden møder med gode forudsætninger, idet hun tidligerevar ansat i håndskriftafdelingen på British Museum og nu udnytter sine erfaringer fra undervisningen i middelalderhistorie ved universitetet i Nottingham. Hun lægger vægt på tilrettelæggelse af stoffet med henblik på de studerendes brug af kilder og søger at påvise, om der er tale om tendens i behandlingen af visse kilder, det være sig af politisk,lokalpatriotisk eller modelitterær karakter.

Bogen indledes med et kapitel om Gildas og Nennius, som bevidst modstilles, den første endnu på overgangen mellem romersk og anglo-saksisk England, den sidste præget af kampen mod det nye hedenskab, der fulgte med indvandrerne. Derefter følger kapitler om Beda, The Anglo-Saxon Chronicles, anden krønikelitteratur og kongebiografier, herunder Encomium Emmae regine, som blev skrevet i Flandern 1037-40 af en munk fra St. Bertin i byen Saint-Omer. Endvidere behandles en righoldig samling af helgenlegender og lokale klosterkrøniker. I de følgende afsnit behandles de forfattere, der skrev om normannernes erobring af England i 1066, og siden de såkaldte anglo-normanniske forfattere Orderic Vital, Eadmer og Florence of Worcester. Der gøres omhyggeligt rede for diskussionen om den sidste forfatterpersonlighed; den løber iøvrigt stadig, jf. artiklen The Date of »Florence« of Worcester i Revue Benedictine 86 (1976), s. 115 ff. Også den næste markante historiker William of Malmesbury får sit eget kapitel med gennemgang af vanskelighederne ved at benytte hans forfatterskab, hvorom diskussionen også stadig løber, jf. Rodney M. Thomsons artikel The Reading of William Malmesbury i Revue Bénédictine 85 (1975), s. 362-402. Den sidste større personlighed, der får sit eget kapitel, er Mattheus

Omtrent midt i bogen mellem s. 232 og 233 er der indsat 12 tavler med reproduktioner af sider eller illustrationer fra en række af de behandlede historiske værker; heriblandt mærkes to sider i autograf af Orderic Vital og William of Malmesbury, en illustration fra det håndskrift af Encomium Emmae, der regnes for dronningens eget, forestillende forfatteren, der overrækker sit værk til dronningen i nærværelse af Hardeknud og Edward, og en anden illustration fra Mattheus Parisiensis, der viser Knud den Store og Edmund Jernside i tvekamp til hest.

Et omfattende register på omtrent 80 dobbeltspaltede sider og en kortere fortegnelse
over hovedværkerne i streng kronologisk orden med sidetal for deres behandling letter
effektivt brugen af bogens mere end 500 ret tættrykte sider.