Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte Band 100. Herausgegeben von Olaf Klose. Karl Wachholtz Verlag, Neumünster, 1975. 360 s. Heftet 24 DM, indbundet 30 DM.

I 1975 kunne Gesellschaft fiir Schleswig-Holsteinische Geschichte udsende bind nr. 100 af »Zeitschrift«, og en lykønskning i den anledning forekommer naturlig på dette sted. Selskabets virksomhed går tilbage til 1833, men skulle nogen finde, at 100 bind på 142 år ikke er så imponerende, må man som påpeget af jubilæumsbindets udgiver henvise til, at tidsskriftet har tre forgængere. Det startede med »Archiv fiir Staats- und Kirchengeschichte«(1833-43), der hovedsageligt beskæftigede sig med middelalderhistorie. Da medlemmernes interesse herfor åbenbart var behersket at dømme efter det faldende abonnenttal, reorganiseredes tidsskriftet, der nu fik navnet »Nordalbingische Studien« (1844-54), og emner fra den nyere tids historie inddroges. Det afløstes igen af »Jahrbiicherfiir die Landeskunde der Herzogthiimer Schleswig-Holstein und Lauenburg« (1858-69), hvis mål var at bringe historiske afhandlinger med direkte tilknytning til nutidensinteresser og forhold. Det derpå følgende - nu jubilerende - »Zeitschrift« har gennemårene set det som sin opgave at fremme et alsidigt kendskab til Slesvigs og Holstens (»Schleswig-Holsteins«!) historie og topografi. Gennem de 100 bind er en vis forandring i stofvalget mærkbar, hvilket hænger sammen med nye, specialiserede tidsskrifters opståen.Siden

ståen.Sidenårhundredskiftet er »Schriften des Vereins fiir Schleswig-Holsteinische Kirchengeschichte«udkommet, mens »Nordelbingen« fra 1923 dækker så væsentlige sider af historien som kunst- og kulturhistorie (incl. materiel folkekultur), litteratur- og forhistorie.Forhistorien har desuden sit eget tidsskrift »Offa«. Siden 1962 udkommer et særligt personalhistorisk tidsskrift (»Familienkundliches Jahrbuch frir Schleswig-Holstein«), og »Christiana Albertina«, der belyser Kiels Universitets historie, kan også nævnes i denne sammenhæng. Når den kyndige og omhyggelige udgiver af »Zeitschrift«, professor dr. Olaf Klose, på denne baggrund betoner, at kun en del af den videnskabelige historiske litteratur fremkommer i »Zeitschrift«, kan det være rigtigt nok, men det rokker ikke ved dets position som det førende tyske tidsskrift til belysning af skiftende tiders forhold mellemElben og Kongeåen.

Bind 100 indeholder som sædvanlig et fyldigt afsnit med anmeldelser og en række væsentlige afhandlinger om vidt forskellige emner. Kurt Jiirgensen skildrer i 25 Jahre Landessatzung filr Schleswig-Holstein etableringen af Schleswig-Holstein som en delstat i Den tyske Forbundsrepublik. Inden for den nyeste tids historie falder også Peter Hopp: Bodenkampj und Bauernbewegung. Von der Anfangsphase der Kreditanstalt Vogelgesang bis zum Ende der Sammlungsbewegung. Ein Beitrag zur Geschichte der deutschen Minderheit in Nordschleswig og Gerd Callesen: Die Arbeiterbewegung in Nordschleswig 1872-1878. Hauptziige ihrer Entwicklung. Der bringes endvidere to afhandlinger inden for den holstenske middelalderhistories mest traditionsrige forskningsområder, nemlig Erich Hoffmann: Beitråge zum Problem des »Volksadels« in Nordelbingen und Danemark og Ulrich Lange: Grundlagen der Landesherrschaft der Schauenburger in Holstein. Hoffmanns afhandling parallelliserer på flere punkter den holstenske adels stilling i det 12.-13. århundrede med den danske adels i den tilsvarende periode, og afhandlingen er et eksempel på, at god forskning i Slesvigs og Holstens historie ikke alene henter inspiration syd for Elben, men også i Norden. Sluttelig skal omtales Briefe des preussischen Gefreiten Wilhelm Gahter aus dem Jahre 1864 vom Kriegsschauplatz. Ausgewåhlt und erlåutert von Jochen Bracket, der giver et værdifuldt indblik i en almindelig preussisk soldats oplevelse af og tanker om krigen. Såvidt man kan forstå, er han en god soldat, der gør sin pligt, men sandelig uden begejstring. Hans interesse for de preussiske krigsmål er mest bestemt af hans ønske om at vende tilbage til fædrenegården ved Rhinen. Ved Dybbøl er han bange, og han gør intet forsøg på at stille sig selv i heltepositur. Her møder vi ikke et menneske, der føler sig i en stor sags tjeneste eller besmykker krigen med fraser. Derimod giver brevene indtryk af den meniges dårlige forplejning og nedværdigende behandling, mens han håber på at slippe fra krigen med livet i behold.