Einhart Lorenz: Arbeiderbevegelsens historie. En innføring. Norsk sosialisme i internasjonalt perspektiv. 1. del 1789-1930, 2. del 1930-1973. Pax Forlag, Oslo 1972-74.

Einhart Lorenz' meget velskrevne og letlæste indføring i den norske arbejderbevægelses historie har som præmis, at klassekampen ikke er afsluttet og ikke bliver det, førend undertrykkelsen i samfundet er afskaffet. Den er skrevet ind i en aktuel kampsituation, hvor »Gjenoppdagelsen av en selvstendig og ikke-revisjonistisk praksis må være grunnforutsetningen for arbeiderbevegelsens frigjøring fra økonomisk, politisk og åndelig undertrykkning«. Derfor er en gennemgående linje i fremstillingen »arbeiderklassens forsøk på å skape seg egne institusjoner, som rådsbevegelsen, eller egne kulturelle uttrykksformer, som proletarisk kultur« (s. 8).

På baggrund af korte, præcise introduktioner til den internationale arbejderbevægelses vigtigste faser giver Lorenz inden for de givne rammer en grundig fremstilling af den norske arbejderbevægelses udvikling med hovedvægt på den politiske historie. Denne form giver mulighed for instruktive sammenligninger med tendenser i andre lande, hvor især udviklingen i de øvrige nordiske lande trækkes frem som sammenligningsgrundlag. For både den norske og den internationale udvikling er der tale om et meget fyldigt litteraturunderlag for fremstillingen.

Med det anførte formål som ledetråd følges den norske udvikling fra Marcus Thranes også internationalt meget bemærkelsesværdige bevægelse, over opbygningen af socialdemokratietog fagbevægelsen, den i skandinavisk sammenhæng usædvanlige radikalisme under og efter 1. verdenskrig, frem til de seneste års forsøg på nye partidannelser med socialistisk valgforbund og Arbeidernes Kommunistparti (m-1). Mens de forskellige politiskeog kulturelle organisationer og tendenser er fyldigt behandlet, forekommer fagbevægelsenog strejkebevægelserne at være noget stedmoderligt inddraget. Det hænger

muligvis sammen med, at arbejderbevægelsen ikke konsekvent er anskuet som en del af kapitalismens og det borgerlige samfunds udvikling. Der er korte redegørelser for den økonomiske udvikling, men de er ikke rigtig integreret i fremstillingen. Derved bliver der en tendens til, at Lorenz' iøvrigt velbegrundede vurderinger udelukkende bevæger sig på det politiske og ideologiske plan og kun undtagelsesvis i et samfundsmæssigt helhedsperspektiv.Det er selvfølgelig også et (urimelig) stort krav at stille til en sådan indføring,der skal dække udviklingen i mere end et århundrede og derfor må være afhængig af den forhåndenværende litteratur og forfatterens specielle indsigt på enkelte felter.

Som håndbog er Lorenz' fremstilling usædvanlig nyttig, med grafiske fremstillinger af partiudviklingen ikke alene i Norge, men også i Danmark, Sverige og Tyskland, med tidstabel, oversigt over stortingsmedlemmer fra arbejderpartierne, over medlemstal i de forskellige organisationer, arbejdskonflikter og arbejdsløshed. Inden for de nævnte begrænsninger rummer den mange interessante indblik i sammenhænge og tendenser, der også er relevante for de øvrige skandinaviske arbejderbevægelser. For den finske arbejderbevægelses vedkommende er en tilsvarende fremstilling undervejs. Det ville være nyttigt, om der også for Sveriges og Danmarks vedkommende kunne skrives så velfunderede og almenttilgængelige indføringer.