Edgar Snow: Die lange Revolution. China zwischen Tradition und Zukunft, oversat fra »The Long Revolution« (1971) af Gerold Dommermuth. Deutsche Verlags- Anstalt, Stuttgart, 1973. 304 s. DM2B.

Edgar Snow, der døde i 1972, kunne siden han i 1936 sorn den forstc vestlige journalist besøgte og skildrede de kinesiske kommunister og den røde hær i basen i Yenan, opfattes som en slags medium for det kinesiske kommunistiske parti og den kinesiske revolution over for omverdenen. Derved opnåede han at blive venner med de kinesiske ledere, hvilket kom til udtryk derved, at hansom måske ingen anden vestlig osse fik lejlighed til at interviewe og tale fortroligt med f. eks. Mao Tse-Tung og Chou En-Lai. Denne hans sidste bog indeholder - udover et vigtigt ældre interview med Mao fra januar 1965, hvor denne bl. a. kom ind på Kinas holdning til Vietnam-konflikten - osse to centrale samtaler med Mao og Chou fra slutningen af 1970, hvorunder Mao bl. a. omtalte de kinesiske motiver til at lade Richard M. Nixon besøge Kina i 1972.

Bogen, der er blevet til på baggrund af Snows sidste rejse til Kina i 1970/71, kan opfattes som Snows vurdering af Kina oven på kulturrevolutionen 1966-1969. Redegørelsen for den store proletariske kulturrevolution og dens politiske og sociale følger indtager derfor en central plads i bogen, og Snow prøver at forklare begivenhederne ved bl. a. at formidle den kinesiske ledelses version af revolutionen og dens sigte. Kulturrevolutionens virkninger kommer f. eks. frem i Snows skildring af forskellige sider af det kinesiske samfund så som sundhedsvæsenet, hæren og partiets rolle i det kinesiske samfundssystem og det konkrete liv i de kinesiske folkekommuner. Skildringen af dette Kina er spændende og varm; Snow må siges at være en ikke ukritisk, men dog indforstået og derfor osse læseværdig iagttager og kender af et Kina, der i Snows øjne og i overensstemmelse med Mao Tse-Tungs tanker kompromisløst stræber mod et egalitært, et socialistisk samfund. Revolutionen er dog lang.