Gunnar Viby Mogensen m.fl.: Socialhistorie, Kilder og studieområder vedrørende dansk socialhistorie efter 1890. Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie, Publikation nr. 9. Kbh., Akademisk Forlag 1975. 168 s.

I 1972 formuleredes ved Københavns Universitets Institut for Økonomisk Historie et forskningsprojekt over den danske socialhistoriske udvikling siden 1890. Projektets første fase har ifølge indledningen til den nu udsendte publikation bestået af en analyse af kilder til belysning af udviklingen i levefoden i forskellige befolkningsgrupper siden det industrielle gennembrud, med særlig vægt på de lavere sociale gruppers forhold. I en eventuel senere anden fase af projektet kan man, stadig ifølge indledningen, forvente det analyserede kildemateriale, omfattende såvel publicerede primærdata som egentlige afhandlinger, lagt til grund for et dyberegående analysearbejde. Det er resultatet af projektets første fase, der nu er publiceret.

Publikationen indeholder imidlertid ikke blot en gennemgang af kildemateriale. Den
indledes med 3 kapitler, hvor Ove Hornby, Svend Aage Hansen og Gunnar Viby Mogensenbeskriver
henholdsvis kilderne til den sociale udvikling i perioden forud for 1890,

hovedtræk af den sociale udvikling siden 1890 og den teori og metode, der kan lægges til grund for videre udforskning af den sociale udvikling efter 1890. Disse tre afsnit, der fylder 53 af bogens 168 sider, kan ikke opfattes som blot en indledning til det følgende. Der er især grund til at fremhæve det største af de tre kapitler, Gunnar Viby Mogcnsenskapitel om studiets teori og metode. Der gives her en gennemgang af forskellige terminologiformer og angrebsvinkler ved undersøgelser af sociale forhold. Til projektet er det besluttet at koncentrere undersøgelserne om nogle væsentlige goders fordeling på alle befolkningsgrupper. Forskningsgruppen stiller sig her på det metodiske standpunkt, at en partiel analyse er mulig, det vil sige, at man f. eks. isoleret kan undersøge indkomstfordelingen.Dette må ses i modsætning til en rent marxistisk forskning med dens krav om, at de grundlæggende produktions- og ejendomsforhold skal danne grundlaget for analysen. I dette kapitel slås også fast, hvad der opfattes som de grundlæggende problemer i kildebearbejdelsen. Der opstilles fire problemer: 1. Der foreligger relativt få konkrete oplysninger om sociale og fordelingsmæssige variable, 2. De foreliggende oplysninger er ofte af begrænset værdi, fordi de ikke lader sig fordele på undergrupper efter f. eks. sociale eller erhvervsmæssige forhold, 3. Klassifikationerne i mange af kilderneændres gennem perioden og 4. Der er knyttet betydelige målingsproblemer til de foreliggendekilder.

Den resterende del af bogen består af 6 kapitler om kilderne til henholdsvis indkomstfordeling (ved Søren Geckler), formuefordeling (ved Sten Sverdrup-Jensen), forbrugsforhold, boligforhold og sundhedsforhold (ved Willem Zibrandsen) samt politiske og kulturelle forhold (ved Ingrid Henriksen). Med publikationens terminologi kan kilderne opdeles i primære kilder, drr leverer det statistiske materiale, dvs. ferst og fremmest publikationer fra Danmarks Statistik og denne institutions forgængere, samt sekundære kilder, hvorved forstås beskrivende, ræsonnerende eller analyserende publikationer.

En stor del af pladsen optages af gennemgangen af de »primære kilder«, dvs. statistiskepublikationer. I betragtning af, at der i disse afsnit i kun få tilfælde gives oplysninger,som man ikke kan få ved at bruge publikationslisten bag i nyeste udgave af Statistisk Årbog og derefter læse indledningerne til de publikationer, som man på denne måde henvises til, synes disse afsnit ikke at berettige bogens udsendelse. I visse tilfælde, f. eks. med hensyn til reglerne for den skattemæssige opgørelse af indkomt og formue på forskelligetidspunkter, går fremstillingen dog ud over, hvad man kan vente at finde i indledningentil en statistisk publikation. Den kommenterede gennemgang af de »sekundære kilder«, dvs. fremstillinger giver derimod i de fleste tilfælde en god indføring, som man ikke umiddelbart kan finde andre steder. Hvad der i historisk terminologi betegnes som primære kilder (i bogens terminologi übearbejdet grundmateriale) behandles derimod kun i meget ringe omfang, og det er anmelderens opfattelse, at en del af de ovennævnte kildemæssige problemer ville blive løst, hvis man gik til grundmaterialet. Der er imidlertidikke til denne publikation foretaget undersøgelser af hvor og i hvilket omfang tællingsskemaer, skattelister (trykte og utrykte), selvangivelser, socialsager med tilhørenderegnskabsmateriale etc. etc. er bevaret. En del af de i bogen rejste problemer ville i så fald blive løst. Når det f. eks. (s. 43) anføres om de sociale ydelser fra det offentlige»at de foreligger relativt vel belyst med hensyn til budgetkategori, men at de som regel vanskeligt lader sig fordele på personer«, må man henvise forfatterne til at undersøgeindholdet af person-hovedbøgerne før 1933 og tilsvarende registrant-mapper og tilhørende regnskabskort efter 1933 i socialvæsensarkiver hos kommuner eller i Landsarkiver.Generelt må det anbefales, at man, inden man afslutter kildegennemgangen, besøger Det kongelige Biblioteks Småtrykssamling, Rigsarkivet, Landsarkiver og diverse kommuner. Det synes imidlertid efter det i begyndelsen af anmeldelsen refererede programfor

gramforprojektets anden fase kun at være hensigten at inddrage publiceret materiale. Dette synes ikke helt forståeligt, da tilsvarende svenske undersøgelser i projektet for undersøgelse af den svenske velstands udvikling 1925-60 (publiceret 1970 ff.) inddrager, hvad der i historisk terminologi må betegnes som primærmateriale,l især da de svenskeundersøgelser ved det danske projekts start blev betegnet som inspirationskilde for det danske projekt.2

Selv om bogen således ikke går så dybt i kildeproblemerne, som det kunne ønskes, er den på de fleste punkter en god indføring. Det må især fremhæves, at forfatterne, der for alle hovedkapitlernes vedkommende er cand. polit.er, i højere grad end man er vant til fra fremstillinger skrevet af historikere, eksplicit fremlægger forudsætningerne. Til gengæld kan kendskabet til den historiske udvikling til tider være ret spinkelt. F. eks. skriver Ingrid Henriksen i kapitlet om politiske og kulturelle forhold (s. 137) efter gennemgangen af valgretsreglerne til Folketinget iflg. 1866-grundloven, der stadig gjaldt de første 25 år af undersøgelsesperioden: »Til Landstinget var valgretsreglerne nogenlunde de samme, blot foregik valget her indirekte ved valg af valgmænd, der så igen valgte landstingsmændene«. Dette er ikke rigtigt. Der var faktisk en ret stor forskel på vælgerkorpset til de to ting, hvad der havde en vis betydning for den politiske udvikling

---

1 F. eks. Ulf Olsson, Regionale loneskillnader inom svensk verkstadsindustri 1913-1963. Meddelanden från Ekonomisk-historiska institutionen vid Goteborgs Universitet 24, Goteborg

2 Gunnar Viby Mogensen, Research into the Distribution of Prosperity. A Danish comment on some Swedish contributions. The Scandinavian Economic History Review XXI, 1973, s. 84.