The intellectual revolution of the seventeenth century. Past and Present Series. Edited by Charles Webster. Routledge and Kegan Paul, London and Boston. 445 s. £ 5.95.

Dette bind af Past and Present serien indeholder en række debatterende artikler af amerikanske og britiske idéhistorikere om idéhistoriske emner fra 1600-tallets England. Fire artikler af C. B. Macpherson (Torontos universitet) og John F. H. New (Waterloos universitet) drejer sig om fortolkningen af den engelske politiske filosof James Harringtons teorier. Denne der under Cromwell havde udgivet sit hovedværk 'The Commonwealth of Oceana' (1656), kom ind på tanker, der især foregreb den senere fysiokratisme. Han har senere været genstand for grundig behandling af britiske åndshistorikere. Problemet i denne debat er nærmest om hans værk skal opfattes som en utopi, eller om det var en iklædning af realistiske forslag, og som sådan skulle indgå i samtidens politiske bestræbelser.

En anden artikelrække af Roger Howell (Bowdoin College), David Brewster (Falls Church, Virginia), G. E. Aylmer (Yorks universitet) diskuterer det politiske program hos de forskellige retninger af the levellers, en religiøs-politisk sekt på Cromwells tid, hvor Cromwell forfulgte de mest radikale som statsfarlige. - Der findes i værket også aftryk og omtale af hidtil ukendte skrifter fra samme periode af G. E. Aylmer, Keith Thomas (Oxford) og J. A. W. Gunn (Kingston).

Den engelske fysiolog og opdager af blodets kredsløb William Harvey havde ligesom andre store videnskabsmænd på den tid en almindelig metafysisk, religiøs og politisk indstilling som baggrund for sin videnskabelige tænkning, og den diskuteres af Gweneth Whitteridge (Oxford), Christopher Hill (Oxford).

Max Webers gamle sociologiske, historiske og idéhistoriske problem om forholdet mellem calvinisme (puritanisme), kapitalisme og den videnskabelige revolution diskuteres i en halv snes artikler af H. F. Kearney (Edingburgh), Theodore K. Rabb (Princeton universitet), Barbara J. Shapiro (Wheaton College, Norton Mass), Lotte Mulligan (La Trobe universitet, Victoria) og Margaret Espinasse (Hull), som analyserer problemet på grundlag af teologer og videnskabsmænd fra Cromwells og restaurationstidens England. - Endelig er der fire artikler af Charles Webster, Bernard Capp (Warwicks universitet) og William Lamont (Sussex universitet) om millinarianismen, tanken om tusindårsriget, der ifølge Johannes Åbenbaring skulle være et led i de tildragelser, der knytter sig til Kristi genkomst. Artiklerne viser klart, hvilken overordentlig betydning denne idé havde for den religiøse og politiske debat i denne periode.

De forskellige debatter i dette værk er uomgængelige for dem, der vil trænge ind i engelsk historie i 1600-tallet, og på grund af de mange litteraturhenvisninger i noterne er det muligt at trænge dybere ind i de engelske idéhistoriske problemstillinger, som disse debatter er udløbere af. Disse idéhistoriske analyser er også af betydning som en baggrund for de mere kendte skikkelser i engelsk idéhistorie, og de er af betydning for mere brede studier af vesteuropæisk åndshistorie.