Lars Bugge Andersen, H. Toft Jensen, Viggo Plum og Søren Villadsen: Samfundsanalyse og Erhvervsstruktur. Kbh., Paludans Fiol-bibliotek, 1974.

Forfattergruppen Bugge Andersen, Toft Jensen, Plum og Villadsen, alle samfundsfagskandidater,har
i en årrække samarbejdet om en række undersøgelser af kommuneudvikling,og

vikling,ogde har offentliggjort flere resultater fra arbejdet, vigtigst den monumentale forskningsrapport »Lokalsamfund og Landspolitisering«. Det foreliggende værk er en slags biprodukt fra arbejdet med deres hovedkilde, folketællingerne. Det er en forbrugervejledningfor den, der vil benytte folketællingernes erhvervsoplysninger til analyser Ai7Pr fir?

Folketællingernes regelmæssighed, ensartethed og fuldstændighed gør dem til den væsentligste kilde til studiet af befolkningsudviklingen. Mens det ikke volder større problemer at sammenligne de demografiske oplysninger som køn, alder og civilstand fra forskellige tællinger, så er der langt flere vanskeligheder med erhvervsoplysningerne, fordi opgørelsesmåden er forandret en del gange i tidens løb. Forfatterne vil klarlægge disse forskelle, vel at mærke på en måde, så det bliver muligt at korrigere tallene og Irnnctriiprp pn<:artprlp cte»rrpl<sPr

Værket er formet som en håndbog, der i tre dele kortlægger forholdet mellem folketællingernes erhvervsoplysninger 1901-1970. I det første afsnit redegøres der for de enkelte erhvervsoplysninger og de (ofte forskellige) måder, de er opgjort på: forsørger, erhvervsaktiv, fag, erhverv, arbejdsstilling. Næste afsnit gennemgår kronologisk de enkelte tællinger og deres kriterier samt den erhvervsfordeling, de når frem til. Endelig søger tredje afsnit at gøre alle tællingerne sammenlignelige ved at omregne dem eftei ensartede kriterier, nemlig 1950-tællingens. Tabeller viser for hver tælling, hvor mange individer, der skal overflyttes fra en kategori til en anden, og det udregnes, hvilken betydning denne korrektion får for befolkningssammensætningen i landet som helhed, og i hovedlandsdelene. Derimod rejser korrektioner på kommuneniveauet store vanskeligheder, fordi der ikke finde₁; tiUtnekkeYigt detaljerede oplysninger til, at man kan foretage overflytninger som på de højere planer. Dette problem er principielt uløseligt, men trods svære betænkeligheder findci forfatterne alligevel, at en korrektion på grund lag af gennemsnit for kommunetyper giver mere sammenlignelige resultater end inger korrektion. De opstiller derfor for hver tælling en række tommelfingerregler for, hvorledes kommuneopgørelser kan gøres sammenlignelige med 1950-tællingens tal. Fx. Man bør for 1906-tællingen overføre 2 % af hovedgruppen »handel og håndværk« ti: hovedsfrunuen »andet os: uansrivet« for alle kommunetyper.

Bogen er således et rent praktisk hjælpemiddel. Men i et par indledende afsnit be skæftiger den sig med nogle mere teoretiske problemer ved anvendelsen af statistik, de: (som næsten alle andre kilder) oftest er blevet til med et andet formål og i en ånder form, end den der umiddelbart passer til den enkelte forskers behov. Forfatterne beskri ver problemet på den måde, at samfundets mangfoldighed (det konkrete niveau) i folke tællingen forenkles til nogle få overskuelige kategorier (det statistiske niveau), som kai være mere eller mindre egnet til den teoretiske interesse for erhvervsstruktur, som for skeren har (det abstrakte niveau). Nu hører folketællingerne til de kilder, som anven des af de mest forskelligartede forskningsgrene, og de må derfor indpasses i de mes forskelligartede problemstillinger og begrebsapparater. Som eksempler nævnes, at øko norner og kulturgeografer benytter erhvervsstruktur som en indikator for økonomisk ud viklingsgrad, og at mange adfærdsvidenskaber, bl. a. valgforskningen, bruger erhvervs oplysninger som determinerende baggrundsvariable. Alt efter forskerens formål og teori ramme må han i hvert tilfælde tage stilling til, hvor anvendelig folketællinger er son kilde, og forfatterne gør ikke noget forsøg på at give en samlet oversigt over anvendelses mulighederne. Men de giver eksempler på to problemkredse, hvor de mener, at folke tællingsoplysninger kan indpasses i teorirammen. Det ene er studiet af industrialise ring og urbanisering, hvor centrale variable som vandringernes omfang og art og for andrineer i lokalsamfundenes sammensætning kan hentes fra folketællingerne. Det ånde

er en marxistisk klasseanalyse, hvor en passende kombination af tællingernes erhvervshovedgrupperog
stillingskategorier efter forfatternes mening kan give en beskrivelse af
klassestrukturen i et område.

Det foreliggende værk har et snævert sigte, og det har vel kun interesse for brugere af folketællingsoplysninger. Men disse har hermed fået et nyttigt og instruktivt hjælpemiddel i hænde, som kan bidrage til at overvinde de næsten probihibitive sammenlignelighedsproblemer, og derved vil det forhåbentlig gøre folketællingerne til et mere anvendt materiale til dynamisk analyse inden for social og økonomisk historie.