Ingeborg Gløersen: Kongespejlet og Las siete Partidas. Universitetsforlaget, Oslo-Bergen- Tromsø, 1972. 108 s.

Siden Ole Worms »Epistolae« (1641) har forskningen været optaget af spørgsmålene om, hvornår »Kongespejlet« er blevet til, og hvem forfatteren er. Den mest standhaftige dateringsteori har været, at værket måtte være hjemmehørende i kong Sverres tid, selv om allerede Luxdorph rejste tvivl herom; denne tvivl er senere blevet bestyrket af en række historikere. Endnu i 1952 hævdede E. Vandvik, at »Spejlet« var blevet til i 1100tallet, mens J. Schreiner gik ind for, at skriftet skulle ses i sammenhæng med det spændte forhold mellem kongemagten og ærkebisp Einar i slutningen af 1250'erne. Schreiner anførte, at dets tanker hverken var nye eller originale, og mente, at det måtte være en forskningsopgave at analysere dets politiske ideologi på international baggrund.

Schreiners elev Ingeborg Gløersen har i sin »hovedoppgave« fra 1967 påvist, hvor rigtig hans opfattelse var. I en lille, stofmættet afhandling har hun studeret det vældige spanske lovværk »Las siete Partidas«, som Alfons X den Vise lod udarbejde i årene 1256-1263/65. broder Filip havde studeret i Paris i flere perioder og der stiftet bekendtskab med den lærde kreds af mænd, som omgav Ludvig IX, og som blandt andre talte Vincens af Beauvais. Inspirationen til det spanske lovarbejde skal utvivlsomt søges her.

Meget i det norske og spanske skrift er fælleseuropæisk tankegods, men i Norge må man have haft et ret dybtgående kendskab til dele af det spanske lovkompleks og dets tanker om den absolutte kongemagt. Dette gælder især »Partida II« (1257), der indeholder en filosofisk redegørelse for monarkiet og dets idégrundlag. Ingeborg Gløersen gengiver de spanske tekster på originalsprog og i oversættelse, redegør for kildeforhold m. m. og sammenholder uddragene med de tilsvarende afsnit af »Spejlet«. Meget koncist klarlægger hun de store ligheder og belyser og forklarer afvigelserne i en række kapitler om kongemagtens supremati, lydighedsbegrebet, kongeidealet, dens kgl. domsmyndighed og stænderordningen.

Håkon Håkonsons saga beretter om de diplomatiske forbindelser mellem Norge og Spanien i 1250'erne, som bl. a. resulterede i, at Håkon i 1257 gav sit samtykke til, at hans datter Kristina blev gift med prins Filip. På brudefærden til Spanien blev hun ledsaget af en række gejstlige og verdslige nordmænd, som må have stiftet bekendtskab med »Partida II«, som netop var færdiggjort. Navnlig i »Kongespejlet«'s sidste del ses det, hvilken indflydelse »Las siete Partidas« har haft på norsk grund. »Kongespejlet« skulle herefter kunne dateres til tiden mellem 1257 og 1258/59. Skriftets forfatter er stadig ukendt.

Norges almenvitenskapelige forskningsråd har støttet udgivelsen af Ingeborg Gløersens
lille, fine studie; måtte hun få lejlighed til at uddybe nogle af de givtige temaer,
som hun har anslået.