Eric Hamoir: Qualité Princiére et Dignités Nobiliaires. Essai comparatif sur les distinctions de dignités au sein du Second Ordre dans divers pays. Librairie Encyclopédique, Bruxelles, 1974. 242 s.

Volume XLIX af »Studies presented to the International Commission for the History of Representative and Parliamentary Institutions« er dels et praktisk hjælpemiddel for den politiske og biografiske historieforskning, dels et selvstændigt bidrag til socialhistorien.

Forfatteren, født 1934 og civiløkonom fra École Solvay, indtager en ledende stilling i Belgiens forsikringsvæsen. Hans produktion inden for økonomisk historie og genealogi er omfattende. Lige som Coulborn's »Feudalism in History« behandler redegørelsen for Anden Stand såvel adelen i Europa som i de oversøiske kulturlande. Bogen støtter sig på meddelelser fra en række lande. De få oplysninger om danske forhold er gennemgående rigtige. For Skandinavien optræder i litteraturfortegnelsen den svenske Statsheraldiker Gunnar Scheffer. Danmark nævnes iøvrigt kun bibliografisk i forbindelse med Prins Peters redegørelse for Tibets aristokrati i beretningen for den tredie ekspedition til Centralasien.

De fleste dyrkere af engelsk historie er vel klar over, at den britiske minister i 20ernesbegyndelse Edward Wood er identisk med Ist Baron Irwin, Indiens vicekonge 1926— 31, 3rd Viscount Halifax, det Forenede Kongeriges udenrigsminister ved den anden verdenskrigsudbrud, samt Ist Earl of Halifax, ambassadør i Washington ved dens slutning.»Burke's«, »Debrett's« og andre håndbøger giver god indsigt i systemet. Kendere af tysk historie ved, at der er hjælp at hente hos »Gotha«, når man vil have bekræftet en formodning om, at en mediatiseret greve fra det Hellige Romerske Rige kan være finere rangeret end en preussisk fyrste. Franske adelsgrader, så vel de regulære som

de mange »par courtoisie«, folger det almindelige vest- cg sydeuropæiske skema, men Pairs de France kræver lige som Grander af Spanien en nærmere terminologisk redegørelse.Til at forstå og vurdere prædikater og titler også i fortidens Rusland, i den muslimskeverden, i Indien og i det Fjerne Østen er bogen et godt hjælpemiddel. Indholdsfortegnelsener overskuelig, navne- og stedregistret er udmærket.

Betragter man bogen som et bidrag til socialhistorien, er det som at færdes i en skyggernes verden. Trods billedblades glæde ved det blå blod har praktisk talt kun Storbritannien en endnu levende adelstradition, og de resterende monarkiers tal er ringe. Men indtil første verdenskrig prægede, trods industrialismens voksende omformning af samfundene, det feudale og bureaukratiske aristokrati mange af Europas lande. Og i mellemkrigstidens Polen og Ungarn, Italien og Spanien var »le Second Ordre« en betydningsfuld politisk, økonomisk og kulturel faktor. Den sociale historie har gradvist udviklet sig, især som et led i de forskellige befolkningsgruppers selvhævdelse og opstigning til den politiske magt. Bourgeoisiet, bondestanden og arbejderklassen har successivt været hovedtemaer. Ved at redegøre for nogle i sin tid vigtige formaliteter belyser Hamoir nogle af fortidens vigtige realiteter og bidrager dermed til et ofte forsømt område af samfundshistorien.