Hans Fredrik Dahl: Hallo-hallo! Kringkastingen i Norge 1920-1940. J. W. Cappelens Forlag A/S, Oslo 1975. 426 s.

Norsk Rikskringkastings historie er under udarbejdelse. Første bind, der dækker perioden 1920-1940, er udkommet. To følgende bind vil behandle krigstiden og efterkrigstiden. Alle tre bind skrives af Hans Fredrik Dahl. Han er historiker af uddannelse. Efter at have skrevet bøger og artikler om norsk og europæisk historie blev han »miljøskadet« af en tilværelse som Norges-korrespondent for Danmarks Radio og Sveriges Radio og bidragyder til Norsk Rikskringkastings egne programmer. Han har således gennem en årrække været i nær kontakt med det miljø og den institution, som han nu skriver om på en forskningsbevilling, som NRK har afsat til formålet fra 1970. Det mærkes i fremstillingen af programproduktionens historie som et positivt element, at han formår at skildre den ikke blot ud fra teoretiske, men også ud fra praktiske forudsætninger.

Det er ikke uden videre givet, hvad radiohistorie bør handle om: Programmerne, institutionen, teknikken eller lytterne. Der er gode argumenter for alle aspekterne. Hans Fredrik Dahl har holdt sig til en blanding, men en blanding efter ganske bestemte proportioner: Kun så meget af hvert aspekt er taget med, at det også bidrager til at forklare de andre. Derfor er værkets første bind heller ikke blevet NRKs »firmahistorie«. Forfatteren har nok haft Asa Briggs »The History of the Broadcasting in the United Kingdom« som forbillede, men hans fremstilling er alligevel faldet ganske anderledes ud. Han har søgt at gøre sammenhængen til det væsentlige for udvalget af stof: Sammenhæng mellem teknik og kultur, økonomi og administration, politik og radiofoni.

Derved er hans overordnede tema i virkeligheden blevet radioen og samfundet, her forstået som de programmer, radioen udsender, men principielt egentlig kun den del af dem, der på den ene eller anden måde »vender tilbage« til institutionen gennem offentlig debat og politiske krav.

Grundplanen i hans studie af radioen og samfundet er på disse præmisser blevet
først en skitse af radioens opfindelse og udvikling i perioden 1920-1924 (kap. I). Derefterudviklingen

efterudviklingenaf radioen i Norge ad to linier, som begge fører frem til dannelsen af NRK 1933. Den ene er A/S Kringkastingselskapet i Oslo 1925-1930 (kap. II), den anden de mindre, private radioselskaber i Bergen, Ålesund og Tromsø (kap. III). Årene 1930-1933 er beretningen om, hvorledes de to løb flyder sammen i statsmagtens overtagelseaf radiovirksomheden i Norge (kap. IV). Hermed var den ydre ramme skabt om institutionen NRK. De følgende kapitler er beretningen om, hvorledes denne ramme får et politisk og socialt indhold. Ikke mindst interessant for en forhåbentlig kommende sammenlignende fremstilling af de nordiske radiofoniers historie og disses placering i de nordiske samfundssystemer er kapitel VI om programmer og politik og kapitel VII om NRK i forhold til erhvervsliv, presse, lyttere og statsmagt.

Det nye statslige radiomonopol blev formet efter de allerede eksisterende monopoler for korn og vin. Et oprindeligt privatkapitalistisk radiosystem blev nationaliseret af en bonde- og arbejderkoalition, der brugte radioen til at styrke egne oplysningsorganisationer. Hans Fredrik Dahls fremstilling viser klart, hvorledes også i Norge lydradioen blev optaget i samfundet på en måde, så det nye medium mest kom til at tjene som en bekræftelse på allerede kendte træk i det politiske liv. Endnu engang bliver det fastslået, at revolutionen ikke begynder med fremkomsten af nye massemedier.

Med sine klart vedgåede forbehold både for præmisser og konklusioner er der således alligevel blevet plads til visioner i fremstillingen, hvis største kvalitet nok er, at den ikke er isoleret radiohistorie, men en række integrerede samtidshistoriske og samfundsvidenskabelige studier, der tilmed præsenteres i et klart og letlæst sprog. Radiomediets krav om enkelhed og konsekvens i fremstillingen er indfriet også i den trykte fremstilling om 2Uernes og 30ernes nye elcktionlske massemedium.