Arnon Gill: Die polnische Revolution 1846. Zwischen nationalem Befreiungskampf des Landadels und antifeudaler Bauernerhebung. R. Oldenbourg Verlag, München-Wien, 1974.352 s. + kort; DM. 33.

Gills bog beskæftiger sig med det tragiske højdepunkt i Polens historie i 1800-tallet: Forvandlingen af drømmen om generhvervelse af landets nationale frihed og uafhængighed til skuffelse og nederlag, i sidste ende til übeskrivelig menneskelig og national tragedie. Revolutionen 1846 blev forberedt af lederne af den store polske emigration (i Frankrig og England) og et antal demokratiske ledere i Polen (e.m.m. tillægger forf. fejlagtigt godsejeraristokratiet en væsentlig rolle) med klasselighed, social retfærd, afskaffelse af livegenskabet og national frihed som mal; men den biev tiiintetgjort af Galiciens bønder, som de østrigske magthavere udnyttede. Bønderne myrdede omkring tusind revolutionære og godsejere og brændte og plyndrede mere end 400 herregårde. Under disse omstændigheder kunne den revolution, der var planlagt også i republikken Krakow, ikke lykkes; den blev knust, og republikken inkorporeret i Galicien.

Trods en stor polsk forskningsindsats - navnlig før og efter den sidste krig - består der meget væsentlige tolkningsuoverensstemmelser m.h.t. bøndernes virksomhed, revolutionens indre dynamik, de østrigske autoriteters holdning osv. Gills tolkning ligger nært op ad S. Kieniewicz' (Ruch chlopski 1846 roku w Galicji). Begge forfattere betoner, at bønderne, som mistroede landadelen, rejste sig spontant mod den feudale undertrykkelse; de vendte sig mod de revolutionære, der havde regnet med deres støtte, på grund af de demokratiske konspiratorers fejltagelser og lod sig udnytte mod oprørerne og de østrigske magthavere, der stillede dem frihed og jord i udsigt. I dag synes flertallet af polske historikere dog at acceptere denne tolkning.

Forf., der har kunnet støtte sig til en omfattende polsk og anden litteratur, beskriver detailleret den komplicerede situation før og under revolutionen, og han analyserer de revolutionære og demokratiske bevægelser i Polen og den store emigration siden den første revolte 1830-31. Han anskuer Galicien ikke blot som en del af Polen, men også som led af det habsburgske monarki. Hans kritik af den polske historiografi forekommerrimelig og overbevisende; præsentationen af materialet og bogens tese er klare, men visse problemer behandles for skematisk, navnlig udviklingen af det konservative partis, Hotel Lamberts ideologi; forf. synes også at undervurdere de ideologiske impulser, den demokratiske, polske bevægelse modtog fra vesteuropæiske strømninger. Beklageligvishar forf. ikke benyttet aktmaterialet i Haus-, Hof- und Staatsarchiv i Wien og Metternichsprivatarkiv i Prag, hvilket stadig efterlader lakuner i vor viden om Metternichs

rolle i 1846 og hans stilling til revolutionen. Selv om Gills materiale altså ikke er nyt,
kan hans bog tjene som en god og nyttig sammenfatning af den polske revolution 1846
og af de komplicerede problemer i Polens historie i 1800-tallet.