Armgard von Reden: Landstandische Verfassung und fürstliches Regiment in Sachsen- Lauenburg (1543-1689). Veröffentlichungen des Max-Planck-Instituts für Geschichte Bd. 41. Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen, 1974. 284 s. + 1 kort, DM 51.

Sachsen-Lauenburg opstod 1296 ved delingen af kurfyrstendømmet Sachsen og ophørte som en selvstændig magt i 1689, da hertugslægten uddøde. Det lille fyrstendømme udmærkede sig egentlig ikke på anden vis end ved selve dette at eksistere. Valget af Sachsen-Lauenburg som studieobjekt synes da heller ikke dikteret af lokalpatriotiske motiver. Netop territoriets lidenhed sætter forf. i stand til at gennemføre en utroligt omfattende analyse af en stat, eller rettere en stat i svøb, som hun oftest udtrykker de. End ikke de vadsække, kancelli-budene var udrustet med, lades ude af betragtning (s. 130). Generelt er synsvinklen den typologiske i højere grad end de specifikke, politiske faktorer. Forf. advarer imod at sondre skarpt mellem centraladministration og stænder. For Sachsen- Lauenburgs vedkommende var der tale om et integreret system. Uundgåeligt strejfes stedvis personer og forhold i nabostaten, det oldenborgske monarki. Det gælder sagen om de nederlandske flygtninge af gendøberisk observans, som Heinrich Rantzau installerede på sit lauenburgske gods (s. 167-68). Også den entreprenante hertug Adolf s politik belyses, og det gælder endelig slægterne Barby og Schack. Disse sidespring er imidlertid blot en følge af bogens egentlige sigte: karakteristikken af Sachsen-Lauenburg som stat. For alle dyrkere af administrationshistorien vil bogen være spændende læsning.