Halvdan Koht: Norsk bondereising. Føreord av Reidar Almas. Sosiallistiske klassikere. Pax forlag, Oslo, 1975. xvi + 379 s. N.kr. 40.

Den efterfølgende notits kan af indlysende grunde ikke give en virkelig anmeldelse af Kohts bog, vel nok hans hovedværk; den må nøjes med at gøre tidsskriftets læsere opmærksom på, at den nu atter er tilgængelig (selvom man krymper sig ved at godtage omslagets etikette »billigbogsutgave«). Ny er derimod Reidar Almas' meget velskrevne og kyndige indledning, der forsøger at redegøre for bogens hovedsynspunkter og for Kohts historiografiske placering. Almas fastslår omhyggeligt, at værkets grundsynspunkt, at målet for bøndernes og arbejdernes kamp gjaldt dca parlamentariske overtagelse af statens magtapparat, strider mod de ortodokse doktriner; »både bøndene og arbeidarane må nok føre klassekamp, men målet for denne kampen er (z Kohts udlægning) ikkje siik både Marx og Lenin hevda å knuse det borgarlege statsapparatet. I staden skal underklassane vekse inn i dette apparatet, ta det over for sine formål« (s. xiv).

I overensstemmelse med Ottar Dahls undersøgelser betoner Reidar Almas kombinationen af materialistiske og nationalistiske elementer i Halvdan Kohts historiesyn og påpeger, at »det er meir rett å seie, at Koht førte vidare Ernst Sars' nasjonaldemokratiske historietradsijon« (s. xii). I tråd hermed betoner Almas (s. xvi) »den nødvendige og sjølsagte kritiske distanse« til Koht, men fra historiografiske synspunkter kunde man nok føje til, at Kohts hovedsynspunkt også synes at indeholde genklange (stadig i slægt med Sars' motiver) af positivismens og Herbert Spencers udviklingsteorier, forestillingerne om, at hver enkelt samfundsgruppe, kirken, adelen, borgere og bønder (arbejderne er vanskelige at placere i denne sammenhæng) træder ind i statsapparatet i det fremadskridende historiske forløb, når der funktionelt er behov for den, og når den funktionelt er i stand til at udfylde sin historiske mission i den ligeledes progressive demokratiseringsproces.