Jørn Sandnes: Ødetid og gjenreisning. Trøndsk busetningshistorie ca. 1200-1660. Skrifter utgitt af Nordisk Agrarhistorisk Forskergruppe 1. Universitetsforlaget, Oslo-Bergen- Tromsø, 1971. 385 sider.

Interessen for lokalhistorie indtager en fremtrædende position i norsk historieforskning. Sandnes' bog, for hvilken han i 1971 fortjent erhvervede doktorgraden, føjer sig smukt ind i den lange række af lokalhistoriske arbejder. Bogens hovedemne er udviklingen i bebyggelse,befolkning og produktion i Trøndelag samt sammenhængen mellem på den ene side

ændringer heri og på den anden natur- og næringsgeografiske variabler. Tidsmæssigt liggerhovedvægten på nedgangstiden i senmiddelalderen, men for at kunne vurdere denne nedgang i et bredere perspektiv, gør forf. også højmiddelalderen og den eftermiddelalderligeperiode til genstand for en grundig undersøgelse. Bogen fører udviklingen frem til ca. 1660, ikke kun til ca. 1600, som det desværre fejlagtigt oplyses på titelbladet til en del af oplaget. Til beskrivelse af udviklingen inddrages et meget omfattende kildemateriale,der dels gøres til genstand for en grundig præsentation, dels underkastes en nøje kildekritisk analyse. Det er indlysende, at hele Trøndelag ikke lader sig analysere detaljeret,når et så omfattende kildemateriale anvendes. Forf. vælger derfor den fremgangsmåde,at han lader samlede oversigter og generelle diskussioner af hele området veksle med mere intensive undersøgelser af 10 udvalgte bygder, hvor hver enkelt gård er analyseret, ligesom der er gjort studier i marken. De udvalgte bygder repræsenterer de forskellige natur- og næringsgeografiske områder i Trøndelag, strækkende sig fra kyst- til fjeldbygder. Uden på nogen måde at anfægte berettigelsen af denne fremgangsmåde,er det dog anmelderens opfattelse, at forf. ved præsentationen af disse repræsentativebygder burde have redegjort lidt nøjere for udvælgelseskriterierne, specielt med henblik på de udvalgte bygders repræsentativitet.

Af bogens tre hovedkapitler behandler det første højmiddelalderen. Her forsøger forf. i god overensstemmelse med norsk bebyggelseshistorisk tradition at beregne det højmiddelalderlige bebyggelsesmaximum. Ved denne beregning inddrages bl. a. arkæologi og stednavnemateriale, og specielt på det sidstnævnte punkt fremkommer der nye resultater, hvorfor bogen også vil have interesse for stednavneforskere. Af stor betydning i dette afsnit er forf.s konstatering af, at Trøndelag allerede i ældre middelalder har været relativt tæt bebygget, og at den højmiddelalderlige bebyggelsesekspansion ikke er så stærk, som forskningen hidtil har antaget. Bogens hovedkapitel behandler den senmiddelalderlige krise. Ved beregning af et senmiddelalderligt bebyggelsesminimum konstaterer forf. en voldsom tilbagegang i bebyggelse og folketal, et endnu stærkere fald konstateres i landskyld og jordpriser. Med hensyn til den kronologiske udvikling er det interessant at konstatere, at nedgangsperioden fortsætter igennem hele 1400-tallet og først ophører omkring 1500. Også årsagsforklaringen kommer forf. naturligvis ind på; han peger her på en klimaforværring og på strukturen i det relativt overbefolkede højmiddelalderlige samfund, men den udløsende faktor for krisen ser han imidlertid i Sortedøden og de andre pestepidemier, der ellers i den nyere forskning har indtaget en noget tilbagetrukken rolle som årsagsforklaring. Bogens sidste hovedafsnit behandler den nye fremgang, som forf. mener at kunne iagttage fra ca. 1520; her som tidligere i bogen understreges det dog, at udviklingen både med hensyn til intensitet og til kronologisk forløb varierer en del fra bygd til bygd.

Selv om bogens hovedemne er den bebyggelseshistoriske udvikling, gøres andre centrale emner også til genstand for en grundig diskussion. Her skal specielt fremhæves redegørelsen for den økonomiske udvikling, hvor den agrare produktion i form af kornog kvægavl naturligvis indtager en central rolle, men også andre næringsgrene som jagt og fiskeri, ja for 1600-tallets vedkommende savværks- og bjergværksindustri, drøftes nærmere, hvorved der tegnes et fint billede af hele den økonomiske udvikling i Trøndelag frem til 1660'erne. Læsningen af bogen, der forøvrigt demonstrerer en stor tværvidenskabelig indsigt hos forf., understøttes af mange kort og tabeller, og som bilag er anført en oversigt over skattebønder 1520-1610 samt en fortegnelse over samtlige højmiddelalderlige navnegårde i Trøndelag. Bogen afsluttes med en omfattende kilde- og litteraturoversigt samt af et fyldigt sagregister. Derimod savner man stærkt et stedregister. p_er Raslow