Historisk Tidsskrift, Bind 13. række, 3 (1976) 1

C. F. Holm: Bidrag til Sundtoldens Historie. Reprografisk genudgivet og forlagt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, København, 1975. 207 s.

Jørgen Tvevad

Side 289

Bidragene til Helsingørs historie er talrige og gode. Ud over selvstændige bøger fremkommer der næsten hvert år artikler i »Fra Frederiksborg Amt«, siden 1906, og i »Årbog udgivet af Handels- og Søfartsmuseets Venner«, siden 1942. I 1960 genudgav Kronborgmuseets daværende direktør, Knud Klem, »M. Galschiøt: Helsingør omkring Midten af forrige Aarhundrede. 1921,« og i 1972 udsendte han, stadig leder af bymuseet på Marienlyst Slot, »Helsingør. Vandringer i by og egn«. 1971 offentliggjorde Landsarkivet for Sjælland m. m. ved arkivar Andreas Jørgensen som det første bind af registraturer over rådstuearkiver en meget grundigt kommenteret oversigt over sundbyens arkivalier fra 1426 til op i 1870erne. Som et bidrag til den by- og milieupleje, som i de seneste år har gjort den gamle købstad endnu mere attraktiv, udsendte Nationalmuseet i 1973 »Historiske huse. Fortegnelse over bevaringsværdige ældre bygninger i Helsingør«. I 1975 har Det Nationalhistoriske Museums nyudnævnte direktør, Povl Eller, som årbog 1974 fra Frederiksborg Amts Historiske Samfund fået udgivet en fornemt illustreret redegørelse for »Borgerne og billedkunsten på Christian 4.s tid. Uddrag af Helsingørs skifteprotokoller 1621-1660«. Og nu i 1976 er Ludvig Boesens beskrivelse fra 1757 af »Auricula Benedicta« blevet genudgivet.

Med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd er optrykt C. F. Holms »Bidrag
til Sundtoldens Historie, navnligen dens indre Udvikling, eller Sex og tredive Aar under
Øresunds Toldkammer. Kjøbenhavn. 1855«.

Nyudgaven fremtræder udmærket i teknisk henseende, men giver iøvrigt eksempler
på næsten alle de undladelsessynder, der kan begås i en sådan anledning. Der er intet forord,som
fortæller, hvorfor bogen er fundet værdig til genudgivelse, og der orienteres

Side 290

ikke om, hvem der har forestået redaktionen. Om forfatteren gives ikke een eneste oplysning.Ud fra teksten og fra Hof- og Statskalenderen må læseren selv finde frem til, at Carl Frederik Holm blev ansat ved toldkammeret i 1819 som elev på prøve, avancerede til chef for dets translationskontor og senere kasserer samt efter Øresundstoldens ophævelsekom til Horsens som toldkasserer. Af forfatterens aftrykte salgsprospekt fremgår, at den foreliggende bog kun er et første bind, rækkende indtil 1839, og at to følgende bind var påtænkt. Det er muligt, at C. F. Holm her ville have meddelt en højst tiltrængt indholdsfortegnelsesamt et personregister. Nu lades læseren ganske i stikken, idet nyudgiverenikke har udarbejdet disse to næsten uundværlige hjælpemidler til bogens brug. Redaktionenindskrænker sig til een side med håndskrevne rettelser tilføjet af C. F. Holm, men der oplyses intet om, hvor disse er fundet.

Alle de nævnte svagheder ved udgivelsen til trods er bogen af den allerstørste værdi for administrations-, finans-, handels- og lokalhistorien. Bidragenes indledning er for så vidt andenhånds, da den bygger på Båden, Thaarup, Nathanson m. fl. Men der aftrykkes også for tidsrummet indtil 1819 en del ikke andet steds offentliggjorte arkivalier, samt tariffer og statistikker. Første afsnit fortsætter med disse »primære kilder« indtil direktørskiftet ved gehejmestatsminister F. Mokkes afgang i 1833. Andet afsnit belyser den daglige forretningsgang i oberst A. G. Kroghs direktørperiode 1833-39. Og hermed slutter den værdifulde beskrivelse.

Forfatterens prospekt lader imidlertid forstå, at der i 1855 forelå et manuskript til et 2. bind af Øresundtoldens historie, i gehejmekonferensråd N. A. Holtens direktørtid 1839— 50. Og yderligere var der bestemt et 3. bind om årene efter 1850, hvor premierminister C. A. Bluhme fik indtægterne fra monarkiets største embede. Da C. F. Holm jo levede en del år efter toldkammerets ophævelse i 1858, må det håbes, at det påtænkte værk er blevet fuldført. Nærværende genudgivelses ukendte redaktør vil kunne give et vægtigt bidrag til forskningen, om han måtte kunne finde forarbejderne til 2. og 3. bind og få dem offentliggjort.