D. V. Glass & R. Revelle (eds.), Population and Social Change. VIII + 520 s. Edw. Arnold Publishers Ltd., London, 1972.

Hvad kan der læres af industrilandenes erfaringer m.h.t. samspillet mellem økonomisk vækst og humane befolkningers vækst og sociale struktur? Denne problemstilling, der indtager en central plads i samfundsforskningen og i den aktuelle økonomisk- og socialpolitiske debat verden over, danner baggrunden for den stærkt intensiverede dyrkelse af historiske befolkningsstudier, særlig siden afslutningen af anden verdenskrig. Af den righoldige flora af publikationer fortjener særlig at fremhæves Anciennes families genevoises (1956) af den fremtrædende franske demograf og statistiker Louis Henry, og The Demography of the British Peerage (1964) af den engelske demograf T. H. Hollingsworth. Disse værker danner epoke både med hensyn til informationsbehandling og til præsentation af de indvundne historisk-demografiske forskningsresultater.

Det foreliggende værk giver med sine to indledningskapitler og 24 artikler et broget og kaleidoskopisk billede af forskellige forskningsbestræbelser, som i slutningen af 1960'eme var i gang indenfor så forskelligartede områder som 'den demografiske transition' (d.v.s. det generelle fertilitets- og dødelighedsfald), før-transitionelle samfunds demografi (med bidrag både fra aktuelle i- og u-lande), sociale karakteristika ved emigranter fra United Kingdom til USA i slutningen af forrige århundrede, befolkningshistoriens stilling indenfor den almindelige historieskrivning og indarbejdelsen af historisk-demografiske forskningsresultater i fremstillinger af sociologisk, økonomisk og historisk karakter. Bidragyderne frembyder efter faglig baggrund et broget opbud indenfor områder som sociologi, historie, demografi, biologi, medicin og økonomi.

Ved studiet af den demografiske transition står spørgsmålet om aktiv begrænsning af den ægteskabelige fertilitet med rette i forgrunden. De mange familierekonstitutionsstudier, der på sognebasis er fulgt i kølvandet af Henry's Genéve-studie, har i modsætning til denne og Hollingworth's adelsdemografiske undersøgelse ikke tilvejebragt afgørende yderligere beviser for eksistensen af bevidst fertilitetskontrol indenfor ægteskab forud for det generelle fertilitetsfald i i-landene i nyere tid. Årsagerne hertil er flere, bl. a. at de rekonstituerede populationer så at sige uden undtagelse er for små og den grundlæggende kildekritik for lemfældig til, at der kan tillægges beregningsresultaterne større betydning. Hertil kommer, at der i sognestudierne sjældent eller aldrig tages hensyn til de rekonstituerede familiers repræsentativitet.

Så tidligt som i 1798 gjorde T. R. Malthus opmærksom på vielsesalderens betydning for fertilitetsniveauet i befolkningen som helhed i de samfund, hvor størstedelen af fødslernefinder sted indenfor ægteskab. Denne problemstilling tages op af M. Drake i et essay om fertilitetskontrol i det før-industrielle Norge. Sænkning af fødselstallet gennem udskydelse af ægteskab er selvsagt ikke bevis for aktiv begrænsning af den ægteskabelige

fertilitet i det før-industrielle Norge. E. Van De Walle bidrager med et afsnit om forholdetmellem vielsesalder og den ægteskabelige fertilitet i Frankrig, Schweiz, Belgien og Holland 1830-1960. Den franske historiker P. Goubert rejser det interessante spørgsmål,om tabet af familiemedlemmer gennem høj, subsidiær lav børnedødelighed blev kompenseret gennem høj, hhv. lav ægteskabelig fertilitet. Med andre ord: Kan der i det før-transitionelle Frankrig påvises en sammenhæng mellem børnedødelighed og bevidstbegrænsning af den ægteskabelige fertilitet?

Desværre er forfatteren ikke i stand til at præstere en entydig dokumentation, og der drages derfor heller ingen klare konklusioner om dette betydningsfulde problem. I andre tilfælde fremlægges beregningsresultater uden egentlig problemformulering og klare konklusioner i fremstillinger, der bedst kan karakteriseres som passive og rutineprægede beskrivelser, oftest baseret på lettilgængelige officielle statistiske data, som naturligvis kan have betydelig autonom interesse. Til denne gruppe kan henregnes indlæg af J. Henripin & Y. Peron om den demografiske transition i provinsen Quebec, af P. Demeny om det tidlige fertilitetsfald i Østrig-Ungarn og af M. Livi-Bacci om fertilitet og befolkningsvækst i Spanien i det 18. og 19. årh. De nordiske lande er repræsenteret ved P. G. Matthiessen i et afsnit om danske kvindegenerationers dødelighed, vækst og reproduktion i perioden 1840-1924. Fertilitetsstudier på generationsbasis har især vundet udbredelse siden P. K. Whelpton's undersøgelse af amerikanske kvindekohorter (1954). Måling af de demografiske komponenter kan foretages på et mere homogent datagrundlag på generationsbasis, end det er muligt på grundlag af trend- eller periodeobservationer, f. eks. kalenderår. Sammenhængen mellem kohorte- og periode-elementet er imidlertid mere indviklet end som så. En kraftig forandring, som er koncentreret i en kortere periode, f. eks. af fem eller ti års varighed, og som rammer alle aldersklasser med samme styrke, vil - når den betragtes på generationsbasis, ceteris paribus - i sig selv være årsag til strukturelle forskelle mellem de betragtede demografiske komponenter på generationsbasis. Særlig for dødelighedstavler på kohortebasis kan periodeelementet desuden gøre sig gældende i form af betydelige niveaumæssige forskelle. En mere indgående diskussion af dette generelle målingsproblem synes at kunne have været på sin plads.

Værket rummer ingen nyskabelser i snævrere teknisk og metodisk forstand. Om en mere indgående analyse af de demografiske komponenter er der ikke tale. Derfor ligger det f. eks. også tungt med påvisning af faktorer bag aktiv præventionsanvendelse som led i det generelle fertilitetsfald i nutidens i-lande.

De i demografisk henseende mest interessante bidrag til før-transitionelle samfunds demografi er utvivlsomt dem, der vedrører dødelighed. J. N. Biraben fremlægger data for kronologi og geografisk udbredelse af den sidste store europæiske pest-epidemi, som begyndte i Marseilles i 1720. Data er koncentreret til provinserne Provence, Comtat og Languedoc; I. Sutherland diskuterer dødelighedsniveauet i London i de kriseår, som falder indenfor perioden 1563-1665, mens D. V. Glass giver et rids af folketallet i London med en grov opdeling på køn, alder og erhverv, baseret bl. a. på Gregory King's berømte beregninger fra 1695, og et skøn over de summariske fertilitets- og dødskvotienter sammesteds i årene 1696-98. Der bringes i værket ingen data vedr. dødelighedens struktur i form af dødelighedstavler fra disse præ-transitionelle samfund, hvilket i givet fald bedre end de eksisterende samlinger af model life tables, der aldeles overvejende er baseret på dødelighedserfaringer fra samfund i moderne tid, kunne øge forståelsen af dødelighedens demografiske konsekvenser, ikke blot i fortidige præ-transitionelle befolkninger, men også i mange nutidige samfund med ufuldstændig kontrol over denne komponent.

Værkets største fortjeneste ligger snarere på det reklamemæssige område for historiske befolkningsstudier end på områder som teknik, metode og sociologisk nytænkning. Meget arbejde står endnu tilbage at udføre, inden der kan præsteres mere fyldige og entydige svar på de rejste ambitiøse problemstillinger som aktiv fertilitetskontrol og samspillet mellem økonomisk vækst og befolkningens vækst. Det er værd at fremhæve udgivernes bestræbelser på at få medtaget bidrag fra de ikke-europæiske lande, der i dag er u-lande (Indien) eller indtil for nylig havde status som sådan (Tristan da Cunha; Japan i Tokugawa-perioden 1600-1868). Den interesserede læser vil i dette arbejde kunne hente mange inspirationer til spændende og teknisk krævende forskningsprojekter indenfor et ungt og tværvidenskabeligt emneområde i meget hastig udvikling.