Horst Rabe: Reichsbund und Interim. Die Verfassungs- und Religionspolitik Karls V. und der Reichstag von Augsburg 1547/1548. Böhlau Verlag, Köln-Wien, 1971. VIII + 496 s. DM 68.

Marathon-rigsdagen i Augsburg 1547-48 skildres almindeligvis som højdepunktet af Karl V's magtudfoldelse, afholdt i skyggen af kejserens seneste militære og politiske triumfer. Horst Råbe præciserer imidlertid, at »der geharnischte Reichstag« på mange punkter betegnede indrømmelser til stænderne, d.v.s. fyrsterne. Udviklingen mod stærkere territorier og en svækket centralmagt standsedes ikke. Bogen er praktisk taget identisk med forf.s habilitationsskrift fra 1966 og altså omtrent samtidig med Stephan Skalweits bredere anlagte, men kun nødtørftigt dokumenterede Reich und Reformation (1967). De to værker supplerer udmærket hinanden.

Festskriftet til Erik Arup rummer en lille afhandling af Emilie Andersen, kryptisk betitletPolitik og Historieskrivning i det 16. Aarhundrede. Heri omtales et skrift, forfattetaf Peder Svave og Benedict Sehested og omhandlende Slesvig stift og hertugdømmestilhørsforhold til Danmark. Dette skrift udnyttedes i de danske forhandlinger med kejsermagten i 1540'erne, og Emilie Andersen udtaler ønsket om at kende også det tyske materiale til disse forhandlinger. Horst Rabes udredning af det holstenske spørgsmålpå Augsburger-rigsdagen 1548 (s. 345-48) imødekommer i det mindste delvis dette ønske. Som et led i udsoningen mellem kejserhuset og det gottorpske hus forlenedes som bekendt under rigsdagen Christian 111 og hans brødre i fællesskab med hertugdømmet Holsten, mens striden om højhedsretten over Slesvig henskødes til kammerretten. ChristianIll's - Frederik I's - motivering for at have undladt indbetaling af rigsskatten var imidlertid ikke, som hævdet af Råbe, at Holsten havde været udskilt af riget, men blot at det som følge af kejserhusets fjendtlige holdning havde været unddraget rigets »Schutz und Schirm«. Holstens status som et »Gelithmass des Reichs« anfægtedes naturligvisikke

turligvisikke(se t. eks. breve til Sachsen og Hessen samt til den kongelige prokurator ved kammerretten, Auslåndisch Registrant 1542 fol. 185, 1543 fol. 47 ff., Rigsarkivet). Råbe behandler spørgsmålet i forbindelse med de tre bispedømmer Metz, Toul og Verdunsudskillelse af det tyske rige. Det er nok tvivlsomt orn en tilsvarende fare har eksisteretfor Holstens vedkommende. Men perspektivet er ganske tankevækkende for danskehistorikere, som er vant til med næb og klør at skulle forsvare sig imod imperiale synspunkter indenfor tysk historieforskning.