J. R. Hay: The Origins of the Liberal Welfare Reforms 1906-1914. Studies in Economic and Social History, ed. M. W. Flinn. MacMillan, London, 1975. 78 s.

Debatten om den liberale regering Asquiths socialreformer drejer sig om meget mere end de enkelte reformers specielle forhistorie og målsætning. De kan nu ses i sammenhæng med den banebrydende sociallovgivning i perioden under og umiddelbart efter 2. Verdenskrig, således at deres plads i udviklingen af den engelske velfærdsstat er kommet i perspektiv. Men diskussionen er herudover uløseligt knyttet til problemerne omkring den engelske liberalismes politiske død. Ganske vist har liberale holdninger sat, og sætter stadig, deres præg på Labours og de Konservatives politik og på samfundsudviklingen som helhed. Men de Liberale bukkede under som parti efter 1. Verdenskrig i konkurrencen med de andre to store partier. Hvorfor?

Havde ændringerne i samfundet og den politiske arbejderbevægelses fremvækst efter århundredeskiftet i virkeligheden allerede slået benene væk under liberalismen i partiets sidste regeringsperiode? Skal dets socialpolitiske initiativer ses som desperate afværgemanøvrer for at hindre, at Labour overtog pladsen som progressivt alternativ til de Konservative; eller var de et udtryk for, at den »ny liberalisme«, socialliberalismen, var i stand til at tilpasse sig de ændrede omstændigheder på en måde, der ville have givet et rimeligt vælgergrundlag at arbejde videre med, hvis ikke splittelsen blandt lederne og andre uheldige omstændigheder havde svækket det afgørende under krigen?

Spørgsmålet om, hvorvidt de Liberales undergang var »uundgåelig« eller ej er svært at håndtere og umuligt at besvare definitivt. Hvad historikerne imidlertid kan gøre er at undersøge, i hvor høj grad de Liberale ledere selv opfattede sig som udsat for pres fra Labour, samt i hvor høj grad bevægelserne i vælgermassen og hvad man kan måle af opinion om disse ting indicerer, at der eksisterede et voksende folkeligt krav om reformer af mere gennemgribende karakter end dem, de Liberale var villige til at gennemføre.

Uenigheden blandt forskerne herom er et af de temaer, J. R. Hay tager op i sin lille bog, der - som de øvrige titler i serien - har karakter af en forskningsoversigt snarere end en argumentation for en selvstændig opfattelse af problemerne. Forfatteren har disponeret sin oversigt fortrinligt. Han når at få præsenteret den lovgivning, der diskuteres; han kortlægger og systematiserer de problemstillinger, der er anlagt på emnet og de resultater, der er nået; og han peger på områder, hvor en forstærket indsats kunne vise sig frugtbar. Særlig relevant forekommer her hans advarsel mod at anlægge for snævre geografiske og faglige synsvinkler. De Liberales sociallovgivning må ses i sammenhæng med tidligere socialreformer på Kontinentet og i de britiske Dominions; den bør endvidere studeres også generelt og komparativt som udtryk for en bestemt reaktion på bestemte problemer i de europæiske industrisamfunds udvikling.