Francoise Autrand: Pouvoir et société en France (XIV«-XV^e siécles). Presses universitaires de France, Vendome, 1974. 96 s. 9.30 F. Guy Fourquin: Les soulévements populaires au moyen age. Presses universitaires de France, Vendome, 1972. 216 s.

Franchise Autrands lille bog er bind 75 i serien Dossiers Clio, der er det franske modstykke til de i USA så populære Major Issues in History. Deter seriens erklærede mål i en række små bind at præsentere grundlaget for vor viden om de store historiske spørgsmål og de skiftende fortolkninger heraf. Alle bindene er opbygget efter et ganske stereotypt mønster: en kort indledning, der placerer emnet i den historiske sammenhæng, en samling kildeuddrag (oversat til moderne fransk), nogle points de vue, hvori der bringes korte uddrag af den moderne forsknings fortolkninger, og endelig de nødvendige kronologiske tabeller, kort og små bibliografiske oversigter.

Det er slet ikke utænkeligt, at en sådan guide-book med fordel kan bruges af f. eks. gymnasielærere, der søger en hurtig orientering om et kompliceret emne; men i universitetsundervisningen har den ingen værdi - det udelukker alene de stærkt redigerede tekster og de kraftigt beskårne og oversatte uddrag af den moderne forskningsdiskussion. - Bortset herfra må det medgives, at Franchise Autrands korte indledning er beundringsværdig. Med stor klarhed strukturerer hun ved hjælp af sit gennemgående spørgsmål - des pouvoirs partagés ou contestés ? - sit komplicerede tema, og det lykkes hende fint at problematisere temaet uden derfor at forfalde til gold skepticisme. - Som en første orientering om det komplicerede samspil mellem samfundsudviklingen og magtens institutioner i senmiddelalderens Frankrig er bogen udmærket; men dermed er også alt sagt.

I modsætning hertil fortjener Guy Fourquins bog den største opmærksomhed. Den rummer nemlig en nyttig og velgennemtænkt analyse af det begrebsapparat, der er knyttet til udforskningen af senmiddelalderens folkelige opstande. Interessen samles især om en kritisk behandling af de pseudo-sociologiske modeller, der i de senere år har dannet udgangspunkt for de fleste undersøgelser af denne art. Det betyder ikke, at Fourquin forkaster brugen af et tillempet sociologisk begrebsapparat - han finder det tværtimod nyttigt og nødvendigt - men han understreger, at det kun er anvendeligt, hvis det omstøbes, så dets kategorier bringes i overensstemmelse med middelaldersamfundets struktur. Af denne grund forkaster han det marxistiske klassebegreb som analyseredskab, fordi det er snævert knyttet til produktionen af materielle goder. I stedet anskuer han middelaldersamfundet som »une société d'Ordres«, hvori folks sociale status måles på mere end blot deres forhold til produktionsmidlerne. Hensigten er derved at opnå overensstemmelse mellem analysekategorierne og middelalderens eget tankesæt.

Denne begrebsanalyse munder ud i en tredeling af de senmiddelalderlige massebevægelser,hver med deres karakteristika, nemlig for det første messianske rørelser, ofte af et anarkistisk tilsnit. Dernæst rørelser, der hænger sammen med spændinger forårsaget af social mobilitet - eksempelvis i en statusgruppe, hvis politiske indflydelse ikke er vokseti

setitakt med den sociale status. Endelig rørelser, hvis årsager er at finde i ændrede økonomiske konjunkturer - ofte identiske med hungerrevolter. Fourquin kalder selv sin typologisering for en synthése ouverte; men selv i denne foreløbige form yder den værdifuld hjælp ved struktureringen af det mangesidede fænomen, der summarisk betegnessom den senmiddelalderlige sociale uro.

På et teoretisk plan har sociologer længe beskæftiget sig med sociale massebevægelser; men fra en historikers synsvinkel er Fourquins begrebsanalyse af særlig interesse, fordi han - i modsætning til mange sociologer - gennem sine egne undersøgelser af det 14. århundredes rørelser i Paris-regionen har mødt problemerne i praksis. Disse erfaringer afspejles i hans begrebsanalyse, hvorved den får en særlig værdi for den praktisk arbejdende historiker. - Skønt bogen rent teknisk skæmmes af et mangelfuldt noteapparat og det totale fravær af et stikordsregister, fortjener den at læses af enhver, der seriøst beskæftiger sig med den senmiddelalderlige sociale uro.