Der deutsche Kommunismus. Dokumente 1915-1945, herausgegeben und kommentiert von Hermann Weber. Studien-Bibliothek, Kiepenheuer & Witsch, Köln, 1973. 3.udg. 463 s.

Dette udvalg af dokumenter mht. den tyske kommunisme udkom første gang i 1963, og det er siden blevet udsendt som pocketbog under titlen »Volker hort die Signale«; bort set fra at der i foreliggende udgave er udeladt de oprindeligt medtagne dokumenter m.h.t. den tyske kommunisme efter 1945 (SED), der vel hørte med i det oprindelige udvalg for at udtrykke Webers opfattelse af en kontinuitet i den tyske kommunisme fra Rosa Luxemburg til Walter Ulbricht, er der tale om en stort set uforandret nyudgave. Og Webers syn på den tyske kommunisme og dens udvikling er osse uændret.

Det dokumentariske materiale m.h.t. den tyske kommunismes historie fra
1919 (1915) er ret omfattende; hvis der derfor skal laves en antologi, foretageset
begrænset udvalg må udvælgelseskriterierne dvs. spørgsmålet om,

hvad udgiveren vil med sit udvalg af kilder være ret afgørende. Det skal uforbeholdentanerkendes, at Weber med sine mange publikationer om KPD og tysk kommunisme og med den klare hensigt at gøre KPD mere salonfæhigt som forsknings- og politisk objekt har bidraget meget til at øge kendskabet til den tyske kommunisme og dens historie; der må dog osse fremføres skepsis over for Webers sigte, der i 1963 bl. a. blev omtalt således: »Die Geschichte des deutschen Kommunismus diirfte jedoch heute nicht nur fiir den Historikerinteressant sein, denn sie spielt schliesslich direkt oder indirekt in die Politikhinein. Es muss jeder politischen Auseinandersetzung schaden, wenn anstellewirklicher Kenntnisse vorgefasste Meinungen oder gar Wunschtraume das Bild der anderen Seite formen« (s. 13). Selv om dette ikke længere står i Webers forord, selv om kildematerialet m.h.t. SED er udeladt, så er det dog utvivlsomt, at Webers målsætning stadig er at underbygge den politiske »Auseinandersetzung«med den tyske kommunisme. Jeg har tidligere (HT 12. rk, bind VI, 1-2, s. 369) omtalt Webers hovedthese m.h.t. KPD's udvikling i Weimarrepublikken(og vel i det 20. årh.), og selv om Weber kan siges at beskrive en rigtig tendens i KPD, så må hans karakteristik af denne tendens og hvad den var udtryk for, dog siges at være noget kritisabel (jvf. kritikken af Weber hos K. H. Tjaden: »Der Begriff der »Wandlungen des Kommunismus« bei Hermann Weber«, Das Argument 63, 1971, s. 42-53). Just det samme forbeholdmå anføres over for denne kildesamling og Webers kommentering.

Dette forhindrer naturligvis ikke, at der i denne kildesamling, der er bygget kronologisk op og ordnet efter temaer som program, taktik, forholdet til Sovjet og den Kommunistiske Internationale, til SPD og fagbevægelsen etc., er medtaget mange væsentlige dokumenter til KPD's historie (ialt 131) så som f. eks. den Kommunistiske Internationales 21 betingelser, dens åbne brev til KPD fra 1925, Spartakus' og KPD's program, dog desværre ikke altid i fuldstændig version. Medtaget i udvalget er såkaldt officielle dokumenter, d.v.s. dengang offentliggjorte dokumenter, artikler, erklæringer, derimod ikke mere internt materiale, der osse kun i begrænset omfang er tilgængeligt.