A.J. Gurevic: Problemy genezisa feodalizma v Zapadnoj Evrope (Problemer vedr. feudalismens oprindelse i Vesteuropa). Moskva, Izdatel'stvo »Vysaja skola«, 1970. 223 s. 62 kopek.

Professor Gurevics bog om den vesteuropæiske feudalismes oprindelse er specielt skrevet for sovjetiske historiestuderende, så de ikke blot kan blive gjort bekendt med grundfæstede sandheder, men også med nye problemer og de såkaldte »hvide pletter« på landkortet, der siges undertiden at skjules for dem. I indledningen understreger Gurevic, at hans grundlæggende idé er, at det middelalderlige samfund på et hvilket som helst trin karakteriseres af en polygen samfundsstruktur (mnogoukladnost⁵) og en brogethed af sociale og økonomiske former; denne polygene samfundsstruktur er et uforanderligt og vigtigt træk (s. 16-17). Samtidig polemiseres der imod, at man altid benytter Frankrig (området mellem Seine og Loire) som feudalismens typiske land, og at udviklingen i alle andre lande sammenlignes med Frankrig (s. 10).

Bogen er inddelt i tre hovedafsnit og diverse underafsnit. 1) Ejendomsproblemet i den tidlige middelalder (med underafsnit om allodialgods og feudum samt rigdom og gaver i barbarsamfundet), 2) Individ og samfund i den tidlige middelalder (sædvane og ritual efter de barbariske love samt menneske og socialgruppe i barbarsamfundet) og 3) Nogle aspekter af feudaliseringsprocessen (fra frihed til afhængighed og »den ufri frihed«). Det skal her bemærkes, at ordet barbar åbenbart er brugt i den klassiske betydning, d. v. s. om germanerne.

Gurevic lægger i sin undersøgelse f. eks. af ejendomsbegrebet i det feudale samfund i højere grad vægten på relationer mellem personer og persongrupper end på de rent materielle faktorer (f. eks. s. 40), og han kritiserer den i visse sovjetiske lærebøger udtrykte opfattelse, at feudalherren havde fuld ejendomsret til produktionsmidlerne (s. 51, note 1), ligesom han afviser den hyppigt benyttede betegnelse for forholdene i Østeuropa i 1400- til 1700-tallet: Det andet livegenskab; Gurevic anser nemlig dette livegenskab for det første og det eneste i europæisk historie (s. 52). Man kan således ikke være i tvivl om, at bogen er polemisk. En bemærkning om, at Fr. Engels har benyttet videnskabelige bøger, hvis forfattere ikke har fremlagt en tilstrækkelig grundig forklaring på de tidligmiddelalderlige fænomener, der beskrives, (s. 147) er formentlig ret usædvanlig i sovjetrussisk historisk litteratur. Det er velkendt, at Gurevic har foretaget en omfattende forskning indenfor angelsachsisk og vestnordisk historie (jfr. anmeldelsen af hans Norgeshistorie s. 228-31), og hans fortrolighed med germanske og vestnordiske kilder er tydelig. Den kommer bl. a. frem i det velskrevne afsnit om rigdom og gaver.

I sin konklusion gør Gurevic opmærksom på, at han ikke har defineret
feudalbegrebot, idet han går ud fra, at den opmærksomme læser selv har

forstået, hvilken opfattelse, der ligger til grund for bogen. Baggrunden for denne udtalelse er, at forfatteren ikke føler sig dækket ind bag den i den sovjetiske middelalderforskning almindelige understregning af modsætningen mellem store landbesiddere og små bønder samt benyttelsenaf ikke-økonomisk tvang. Han mener, som nævnt ovenf., at relationer mellem personer i det tidlig-feudale samfund var vigtigere end relationeraf rent tingslig karakter, skønt disse relationer - ligesom modsætningernei produktionsforholdene - også findes i andre samfundsforhold end feudalismen (s. 220-221). For de sovjetrussiske læsere, som bogen jo er bestemt for, er dette feudalbegreb ukonventionelt. Derimod har Gurevic intet imod på tryk at bestemme selve oprindelsen af feudalismen.Den starter i et samfund, der har gennemlevet en dyb social og åndelig krise, d.v.s. barbarernes møde med det romerske rige, deres overflytning til de erobrede provinser og endelig deres overgang fra hedenskab til kristendom (s. 162 og s. 197). For anmelderen, hvis kendskabtil sovjetrussisk historieforskning desværre kun er forholdsvis begrænset,har bogen været interessant læsning, men i dens polemiske udformningvirker den lidt som en reaktion oven på det i enhver henseende smukke arbejde om Norges tidlige middelalder.

Uheldigvis for Gurevic vakte hans bog alvorligt mishag hos en del af hans fagfæller og hos de overordnede myndigheder, ikke mindst fordi den af Sovjetunionens ministerium for højere undervisning var forsynet med et »imprimatur« som lærebog for studenterne ved de historiske fakulteter. Bogen udkom i begyndelsen af året 1970, men på et fællesmøde 22. maj af katedrene for russisk og vesteuropæisk feudalisme ved Moskva universitets historiske fakultet, indkaldt på ministeriets foranledning, tog mere end en halv snes personer ordet (Mødereferatet er gengivet i Voprosy Istorii nr. 9/1970. s. 154-67). En enkelt synes at have støttet Gurevic - der ikke selv var indkaldt til mødet — men ellers var de kritiske røster fremherskende. Flere vendte tilbage til det uheldige i, at bogen var udkommet som lærebog, idet den kunne forvirre studenterne. Således kan man ifølge docent G. N. Anpilogov ikke indføre nye opfattelser og hypoteser i lærebøger eller populærvidenskabelig litteratur uden, at de har været omhyggeligt bedømt af den videnskabelige offentlighed fanf. sted, s. 164). Man anbefalede derfor ministeriet at fjerne bogens godkendelse som lærebog, hvilket endelig skete den 13. juli 1970.

Gurevic har til en vis grad kunnet fortsætte sin studier indenfor sit interessefelt, bl. a. med en bog om middelalderlig kultur, Kategorii srednevekovoj kul'tury, 1972 og en afhandling om ejendomsbegrebet i højmiddelalderen (Annales E.S.C. nr. 3/1972, s. 523-547). Nok så vigtigti vor sammenhæng er det dog, at hans resultater til en vis grad synesat være slået igennem i det nyeste bind af den store sovjetiske historiskeencyklopædi. Under opslagsordet feudalisme finder man dels hans

bog i litteraturfortegnelsen, og dels træffer man synspunkter beslægtet med Gurevics i beskrivelsen af den såkaldte tredje type af feudalismen, som bl. a. fandtes i Nordvesttyskland og Skandinavien (M. A. Barg: Feudaliszm,Sovetska\a Istoriceskaja Enciklopedija, bd. 15, Moskva 1974, sp. 19 ff., især sp. 22 og 25).