Paul L.Hughes & James F.Larkin (eds.): Tudor Royal Proclamations, vols. II—III, The Later Tudors, Yale University Press, New Haven & London, 1969. xxxvi + 9875. 18 £. James F.Larkin & Paul L.Hughes (eds.): Stuart Royal Proclamations, vol. I, Royal Proclamations of King James I 1603-1625. Clarendon Press: Oxford University Press, 1973. xxxiv + 679 s. £ 18.

»Proclamations« blev i engelsk ret aldrig andet end udtryk for kongens vilje inden for hans prerogativ som defineret af common law eller af den lovgivning, der gennemførtes af kongen og parlamentet i fællesskab (statute law). Ikke desto mindre er proklamationerne af central interesse for engelsk forfatningshistorie og politisk historie, netop fordi prerogativets afgrænsning var uklar og omstridt, repræsenterer proklamationerne kongemagtens eget forsøg på at sætte grænserne for sine lovgivningsmæssige beføjelser. Deter imidlertid betegnende for den traditionelle vægtfordeling i studiet af Tudorernes og de tidlige Stuarters England, at der, skønt udgaverne til parlamenternes historie er mange, først nu foreligger en fuldstændig udgave af proklamationerne fra 1485 til 1625.

Udgiverne har valgt at definere proklamationerne efter overvejende formellekriterier som en kongelig ordre, udstedt efter samråd med Privy Council under det store segl og faktisk proklameret. Det er en klar definition, der kun sjældent skaber afgrænsningsvanskeligheder, men brugeren bør naturligvis være opmærksom på, at der dermed er udeladt en lang række akter af anden formelkarakter, men med berøring til de samme problemer, herunder ikke mindst patenter. Som forlæg er proklamationernes trykte udgaver anvendt overalt, hvor de har ladet sig opspore, men i indledende noter til hver enkelt proklamation gør udgiverne rede for utrykte versioner fra udkast til de formelleindførelser i Chancery's registre. Retskrivningen er normaliseret, det kan virke noget hårdhændet, på den anden side letter det unægtelig arbejdet med

udgaven (og har sikkert også billiggjort dens fremstilling), og de udførlige
redegørelse for teksternes proveniens vil gøre det til en forholdsvis let sag for
den specielt interesserede at skaffe sig mikrofilm af den autentiske tekst.

Det er naturligvis ikke epokegørende arkivfund, der nu lægges frem for historikerne, de fleste af de væsentlige proklamationer har været kendt og anvendt af tidligere historikere. Men teksterne har været spredt i lokale arkiver eller gengivet i ældre, sjældne værker, end ikke de ældre, publicerede titelfortegnelser over udstedte proklamationer har været fuldt dækkende. Denne udgave vil næppe gøre det nødvendigt at omskrive Englands historie under Tudorerne og de første Stuarter, men den er et fremragende arbejdsredskab for den, der vil beskæftige sig med perioden. Materialet er centralt og homogent. Udgiverne har gjort deres udvælgelseskriterier klare, de har overholdt deres egne principper og ikke ladet sig lokke af den nærliggende fristelse, at skrive den engelske kongemagts historie i fodnoterne.