G. R. Elton: Studies in Tudor and Stuart Politics and Government. Papers and Reviews 1946-1972. Vol. I—II. Cambridge University Press 1974. xii + 401 + x og 267 s. vol. I £ 7.00, vol. II £ 5.00, sætpris £ 10.80.

Som Tudor-århundredet i engelsk historie domineredes af to indbyrdes vidt forskellige, men hver for sig karakterfulde personligheder, Henrik VIII og hans datter Elizabeth I, er det 20. århundredes opfattelse af Tudorperioden behersketaf to indbyrdes lige så forskellige, men hver for sig meget markante forskerpersonligheder,nemlig A. F. Pollard og - efter Pollards død i 1948 - G. R. Elton. Skønt forskellige har disse to forskere to ting fælles: en formidabel arbejdsevneog en grundlæggende idé. For Pollard var Englands historie i det 16. århundrede historien om nationalstatens gradvise frigørelse fra den universellekirke; for Elton er det historien om magtapparatets forvandling, i hovedsagenbestemt af Thomas Cromwells gennemførelse af the supremacy of the statute i 1530'rne. Disse to opfattelser af forløbet er ikke forenelige, og en væsentligdel af professor Eltons produktion er derfor helliget et opgør med Pollardstolkning - et opgør, der er lykkedes så godt, at dr. Penry Williams i 1963 med ret kunne bemærke, at »the cogency of Dr Elton's arguments and the enviable range of his output have come near to giving him a monopoly of

standard general works on the Tudors, to establishing a new orthodoxy«. {Past
and Present, 1963, s. 7).

Professor Eltons »monopolisering« af Tudorperioden kan følges i hans talrige monografiske arbejder; men tydeligst ses det måske i de talrige mindre arbejder (afhandlinger, indledninger til nye udgaver, anmeldelser o. s. v.). Disse findes ifølge sagens natur spredt over et stort antal tidsskrifter og bøger, der undertiden er vanskeligt tilgængelige. Det må derfor hilses med stor tilfredshed, at Elton nu i samarbejde med Cambridge University Press har udsendt de foreliggende to bind, der indeholder uændrede genoptryk af størstedelen af hans større afhandlinger og anmeldelser (32 ialt) fra perioden 1946-1972, når man bortser fra debatten med G. L. Harriss og Penry Williams i Past and Present 1963-65 og den centrale Henry VIII: An Essay in Revision. (Historical Association

Med undtagelse af en afhandling om The Terminal Date of Caesar's Gallic Proconsulate, der er medtaget mest af sentimentale grunde (- den var det første, Elton fik trykt!), drejer alle de genoptrykte afhandlinger sig om Englands historie i Tudor- og - i mindre grad - Stuartperioden. De er indordnet i fire hovedgrupper: Tudor Politics, Tudor Government (vol. I), Parliament og Political Thought (vol. II), der tilsammen afspejler rækkevidden af professor Eltons arbejdsområde.

Ordnes afhandlingerne kronologisk, får man et klart indtryk af Eltons forskningsmæssige udvikling: Fra 1949 til 1956 kom den række af detaljerede undersøgelser af Thomas Cromwells rolle i reformationslovgivningen, der tilsammen tegner det overbevisende billede af udviklingen i 1530'rne, der er grundlaget for Eltons nytolkning af perioden. Disse afhandlinger var enten forarbejder til eller efterslæt efter hans to første bøger, The Tudor Revolution in Government (1953) og England under the Tudors (1955). Fra 1960'erne har vi en lang række afhandlinger, der samler sig om tre hovedtemaer: den administrative historie som approach til Tudorperioden, parlamentet som institution i bredere forstand og endelig politisk idéhistorie i Tudorperioden centreret om Thomas Cromwell og den tidlige commonwealth-bevægelse - et tema, som Elton har udviklet fuldt ud i den seneste monografi, Reform and Renewal. Thomas Cromwell and the Common Weal (1973).

Skønt man kan akceptere Eltons begrundelse for ikke at medtage indlæggene i debatten med Harriss og Williams 1963-65 (cfr. ovenfor), der »would look silly without the articles to which I was responding« (vol.l, s. ix), føles det alligevel som en mangel, at denne hans eneste virkelige holmgang med kvalificerede repræsentanter for et andet historiesyn ikke er med. På denne baggrund virker det også uforståeligt, at denne begrundelse så ikke også rammer afhandlingerne (nr. 3 og 4) om Henrik VII, der er indlæg i en diskussion med J. P. Cooper, og hvoraf især det sidste er stærkt polemisk.

Afhandlingerne i dette smukke to-binds værk tegner tilsammen et billede af en overordentlig flittig og engageret historiker med en stærkt markeret forskerprofil, en forsker, der - fordi han på en heldig måde formår at forene analysens vanskelige håndværk med syntesens måske endnu vanskeligere kunst - tegner sin generations opfattelse af Tudor-århundredet.