Steward Oakley: The Story of Denmark. Faber and Faber, London, 1972. 272 s.

Siden undertegnede engang fandt Slaget på Rheden og Københavns Bombardement blandet sammen til én begivenhed i en nyere, meget grundig og i øvrigt tillidsvækkende fransk verdenshistorie, har mine forventninger til udenlandske historikeres behandling af nordiske fænomener ikke været store. Man kan i øvrigt heller ikke påstå, at der fra skandinavisk side er blevet udrettet meget for at overvinde sprogbarriererne og indvi ikke-skandinaver i nordisk historie yngre end vikingetiden.

Steward Oakley synes at ville udfylde et savn. Til en serie bøger betitlet »The Story of ...« henholdsvis England, Scotland, Australien, Malaysia m. v. bidrog han i 1966 med en kortfattet Sveriges historie, nu fulgt op af »The Story of Denmark«. Formålet er dobbelt, dels at give historisk interesserede læsere en »reliable introduction to a neglected corner of their art«, dels at forberede englændere - og amerikanere? — som måtte ønske at besøge »a most delightful country and people«.

Titlen snyder en smule. »The Story of ...« synes at indicere en let, anekdotisk fortælling. Det er bogen bestemt ikke; den må snarere betegnes som et hårdt vredet kompendium, der på et minimum af plads meddeler en mængde facts med ligelig hensyntagen til politisk, økonomisk, social og kulturel historie. Registret spænder over mangt og meget - fra Tollund-manden og biskop Poppo til Knudåge Riisager og Niels Viggo Bentzon.

Nogenlunde velorienterede danske læsere finder næppe i denne fremstilling noget, der virker nyt eller overraskende, hvilket heller ikke var at forvente. På den anden side skæmmes bogen ejheller af åbenbare misforståelser eller forældedeoplysninger. Steward Oakley kan dansk og er a jour i sin læsning; endviderehar han haft et par danske kolleger til at kontrollere manuskriptet. Alt i alt må bogen betegnes som den bedste nutidige engelsk-sprogede Danmarkshistoriefor

historieforden læser, der søger rene oplysninger og kan se bort fra det underholdende.

Den eneste væsentlige skavank er den meget stedmoderlige behandling af tiden
efter 1945. Den fylder endog langt mindre end mellemkrigstiden; men
mærkværdigt ustruktureret også i vor egen historieskrivning.