Aktstykker til de norske Stændermøders historie 1548-1661. Udg. for Kjeldeskriftfondet ved O. A. Johnsen og R. Fladby. Bind II hefte 2 og III hefte 1 ved Rolf Fladby. Oslo 1969-74. viii + 350, 273 s. N. kr. 17.00 og 25.00.

Efter udsendelsen af sin store og stofmættede disputats om »De norske stænder 1537-1661« (1906) påtog O. A. Johnsen sig at udgive aktmaterialet til stændermødernes historie in extenso for 'Kjeldeskriftfondet' (da. 'Den norske historiske Kildeskriftkommission'). Det første hefte udkom i 1911, men professor Johnsen nåede ikke at afslutte udgaven før sin død i 1954; fortsættelsen og fuldførelsen af arbejdet har senere dr. Rolf Fladby påtaget sig. Andet binds afsluttende hefte kom i 1969 og tredie binds første hefte i 1974, omfattende det meget centrale og vigtige aktmateriale mellem Frederik lII.s hyldning i efteråret 1648 og suverænitetsakterne 1661; tilsyneladende mangler udgaven nu kun det afsluttende registerhefte. Udgiverteknisk har O. A. Johnsen og efter ham dr. Fladby (fra alle synspunkter hensigtsmæssigt) valgt at følge retningslinier, der ligger nært op ad de principper, Rr. Erslev valgte i sn sagligt nært beslægtede udgave af akterne til rigsrådets og de danske stændermøders historie i Christian IV.s regeringstid (jf. (Norsk) Hist. tidsskr. 1907, s. 81 ff.; bind I, indledningen s. II ff.).

Bemærkelsesværdigt og værdifuldt er det, at dr. Fladby har optaget det idéhistoriskvigtige og historiografisk argumenterede, anonyme skrift om 'Norges rige arfverige', som blev overrakt Frederik 111 ved hyldningen 1656, og som allerede M. Birkeland tilskrev mag. Jens Dolmer. Identifikationen blev underbyggetaf Gustav Storm i 1884 og er blevet accepteret af senere historikere (deriblandt af J. A. Fridericia). C. O. Bøggild-Andersen har dog ment at kunne spore Hannibal Sehesteds absolutistiske farvede indflydelse i skriftet

(Hannibal Sehested I, Kbh. 1946, s. 102 f.), en tanke som Halvdan Koht sidenhar
arbejdet videre med (Inn i einveldet 1657-1661, Oslo 1960, s. 37 f.,
««¦)• „ r.,...,. ..........