Lothar Kettenacker: Nationalsozialistische Volkstumspolitik im Elsass. Studien zur Zeitgeschichte. Herausgegeben vom Institut flir Zeitgeschichte. Deutsche Verlags-Anstalt, Stuttgart, 1973: 389 s. DM 28,-.

Elsass og Lothringen, der som Sydtyrol rummede et tysk mindretal, havde som
sådan ikke nogen selvstændig værdi i den tyske udenrigspolitik under det 111.

Rige: det var ikke noget mål i sig selv at få samlet tyskerne i en nationalstat. De to områder havde derimod en funktion i forhold til den tyske udenrigspolitiksom sådan og over for Frankrig, hvilket bestemte den nationalsocialistiskeholdning til dem frem til 1940: der blev fra tysk side ikke rejst krav om at få provinserne tilbage. Som følge heraf blev de heller ikke statsretsligt indlemmeti Tyskland efter det franske nederlag i juni 1940; men de blev dog alligevel ret hurtigt underlagt tysk civil forvaltning og der kunne dermed reelt siges at være tale om en tilsløret anneksion. Der blev dermed tilsyneladende skabt ydre forudsætninger for det, der var det egl. mål m.h.t. disse områder, nemlig den åndelige tilbageerobring af befolkningen og dens omvendelse til nationalsocialismen, den såkaldte »Riickdeutschung«, der skulle befri områdernefor utysk ånd og gøre dem til tyske grænselande.

Kettenacker har i den foreliggende bog om den nationalsocialistiske nationalitetspolitik detaljeret skildret Elsass' historie i årene 1940-1944 med henblik på denne »Entwelschung« af området, han har gjort rede for de uklare ydre rammer herfor og omhyggeligt analyseret den ærgerrige og skrupelløse gauleder Robert Wagner og hans stabs forskellige forholdsregler for at realisere det af Hitler givne opdrag. I bestræbelsen på at afromanisere Elsass blev der taget alle midler i anvendelse lige fra »Gleichschaltung«, kulturpolitik og økonomisk politik over det såkaldte permanente plebiscit til indførelsen af den militære værnepligt og anvendelsen af magt og tvangsdeportationer over for genstridige. Dermed har Kettenacker givet et godt billede af en særlig og i dens mange detaljer osse lidt absurd side af den nationalsocialistiske nationalitetspolitik. Selv om Elsass nok kunne siges de facto at være blevet indlemmet i Tyskland og på overfladen fik et tysk præg, så lykkedes det store mål dog ikke: om end befolkningen i Elsass overvejende var tysksproget, så var den dog ikke længere tysksindet. Den allierede invasion i 1944 blev hilst med glæde i Alsace.