Kulturbruch oder Kulturkontinuitat im Übergang von der Antike zum Mittelalter, hrsg. von Paul Egon Hübinger. Wege der Forschung 201, 320 s. 16 tavler; Der Untergang des romischen Reiches, hrsg. von Karl Christ, Wege der Forschung 249, 498 s. Wissenschaftliche Buchgesellschaft, Darmstadt 1968 og 1970.

At den fortjenstfulde serie Wege der Forschung måtte ofre flere bind på problemkredsen »overgang fra oldtid til middelalder« er vist umiddelbart forståeligt. P. E. Hubinger har allerede tidligere foranstaltet bd. 51 Zur Frage der Periodengrenze zwischen Altertum und Mittelalter, og bd. 202 Zur Bedeutung und Rolle des Islam fik den Übergang vom Altertum zum Mittelalter. På denne måde har han opnået at kunne opløse den debat som i tiden efter første verdenskrig var så nært knyttet til Alfons Dopschs og Henri Pirennes positioner, i sine væsentligste bestanddele. I bd. 201 er det Dopschs kontinuitetstese der præsenteres, dels i anmeldelser af det monumentale Wirtschaftliche und soziale Grundlagen der europaischen Kulturentwicklung aus der Zeit von Casar bis auf Karl den Grossen fra 1918-20, dels i forfatterens egen sammenfatning fra tyverne, og dels i senere diskussioner af kontinuitet i almindelighed og i Rhinlandet i særdeleshed. Vægten i udvalget ligger på kritikken og videreudviklingen af Dopschs arkæologiske, sprogvidenskabelige og kulturhistoriske dokumentation, og Herman Aubins ordrige afhandlinger kommer derved til at optage megen plads. I forordet gør udgiveren imidlertid opmærksom på et andet aspekt ved Dopschs hovedværk, som nok fortjener mindst lige så stor interesse: dets aktualitet i 1918 og dets samtidighed med Spenglers Untergang des Abendlandes. Midt under kejserrigernes sammenbrud fremkom disse to universalhistoriske bekendelser, den tyske inspireret af Nietzsche til undergangens nødvendighed, og den østrigske inspireret af Burckhardt og Fustel de Coulanges til kontinuitetens

I Karl Christs bd. 249 er der gjort et centralt og sikkert udvalg af debatten
om Roms fald. Her optræder klassikerne Gibbon, Seeck og Beloch, Rostovtzeff

og Piganiol; her præsenteres en række eksempler på naturvidenskabelige, nationaløkonomiskeog kulturfilosofiske forklaringer. Ikke mindst vigtige er de to kloge originalbidrag, der giver bogen en selvstændig værdi også for fagfolk i snævrere forstand, udgiverens oversigt over undergangsdiskussionen i samtiden og i moderne tid, og Hajo Kochs gennemgang af problemet inden for den marxistiskehistorieforskning, der netop for oldtidens (slaveejersamfundets) vedkommendehar vist sig åben og udogmatisk og derfor relevant.